0 kommentarer

Zwischen den Fahnen af Hartmut Hein

af d. 2. juni 2012
Info
 
Sideantal

660

Udgivet

1998

ISBN

978-3-89876-412-4

 

”Zwischen den Fahnen” bevæger sig på to niveauer. Over det historiske niveau løber en skildring af forskellige skæbner, der på den ene side er tro over for det danske kongehus og på den anden side kæmper for et forenet og demokratisk Slesvig-Holsten.
Mellem de to fronter befinder sig lægen Fink, der beskrives som demokrat og i øvrigt også er splittet i sine kærlighedsforhold i privatlivet.
Bogen indeholder en række flotte og præcise miljøbeskrivelser af sæder og skikke samt lægegerningen, som den var for 150 år siden. Men de bliver for lange og for kedelige i længden.
Forskellene mellem borgerskab og bondestand træder også tydeligt frem i bogen.
Spændingskurven er dog fladt stigende og point of no return kommer efter 485 sider, når vi når frem til de kaotiske begivenheder i 1848. Men da er det for sent. Mange læsere er allerede stået af.

Når man skriver en basse på 660 sider, har man allerede indsnævret læserskaren til de allermest interesserede.
Og de allermest interesserede lader sig ikke bare spise af med almindeligheder.
Dette er problemet med Hartmut Heins historiske roman ”Zwischen den Fahnen”, der foregår i og omkring den fiktive landsby Struxby i Sydslesvig. Perioden i bogen strækker sig fra 1831 og frem til Treårskrigens sidste år, 1851.
For læsere, der bare er lidt mere end gennemsnitligt interesserede i de nationale modsætningsforhold op til det slesvig-holstenske oprør, bliver anstrengelserne ved at pløje sig igennem moppedrengen kun ringe belønnet.
Bevares, Hartmut Hein – der er tilflytter til Angel – har gransket de relevante historiske kilder til perioden. Men der refereres mere, end der sættes i perspektiv, når det gælder det historiske forløb.

”Zwischen den Fahnen” er et prisværdigt initiativ med et middelmådigt resultat.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter