0 kommentarer

Zombieregn af Lasse Bo Andersen

af d. 3. september 2016
Info
 
Sideantal

48 sider. Illustreret

Udgivet

2016

ISBN

978-87-994154-8-9

 

Tom drejede til venstre med det samme, han var ude ad døren. Og gik direkte i flæsket på den første zombie. Han svingede baseballbattet. Og flækkede hovedskallen på den. Bag ham nærmede de første zombier sig Lisa. Hun tog et skridt frem. Og jog spyddet gennem hovedet på den forreste. Zombien sank død om. Hun trak spyddet ud af kraniet på den og jog det ind i hovedet på den næste. Spydspidsen ramte zombien lige i øjet. Og forsvandt ind i hjernen på den. Med en ækel, gurglende lyd sank den også død om.”

”Zombieregn” er 5. bind i Lasse Bo Andersens serie ”Zombie splatter”, en letlæst men actionpakket zombiefortælling for de 8 til 11-årige, som forfatteren selv illustrerer. Historien fortælles i et ungt sprog med korte, klare sætninger, og blander uhygge og humor på bedste vis.

I bind 4 forlod vi de unge hovedpersoner fanget i et brændende hospital fyldt med ”kødædere”. Heldigvis er Johnny, Tom, Lisa og Emma yderst snarrådige, og her i bind 5. lykkes det dem med nød og næppe at slippe væk fra hospitalet, men med en horde zombier i hælene. Under flugten får de øje på den zoologiske have, men så …

“Zombieregn” er endnu et højdramatisk afsnit i serien om vennerne Tom og Johnny og de to søstre Lisa og Emma, som pludselig skal klare sig i en verden befolket af zombier. Trods det lette sprog lykkes det fuldt ud Lasse Bo Andersen at skabe masser af suspense, og så er der fuld knald på hver eneste side. Jeg kunne godt ønske lidt flere illustrationer, men det er nu mest fordi, jeg synes de er så fede. Alt i alt er det endnu en gang thumbs up herfra.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter