0 kommentarer

Zen og kunsten at vedligeholde en motorcykel af Robert M. Pirsig

af d. 14. august 2001
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

382

Udgivet

1998

ISBN

978-87-418-7502-6

Originaltitel

Zen and the Art of Motorcycle Maintenance

 

En stærk fortælling om forfatterens motorcykeltur gennem USA med sin 11-årige søn Chris på bagsædet. En sær blanding af selve oplevelserne på turen og faderens gradvise rejse frem og tilbage i sin egen person. Pirsig er på mental flugt fra sit gamle jeg og indleder bogen med at definere hans private chautauqua.

Robert Pirsig er ikke officielt anerkendt som en stor tænker. Ikke desto mindre er det som læser fristende at drage den ene lommefilosofiske konklusion efter den anden, efterhånden som turen skrider frem. Men Pirsig fremlægger kun sine velovervejede argumenter og observationer om menneskets natur, for straks at modbevise sig selv et par sider længere fremme. Denne forfatter har virkelig tænkt sig om og har haft noget på hjerte. Det gør bogen stærk.

Ind i mellem alle de store tanker, bliver der også sat ord på hverdagens små iagttagelser. Alt fra sønnens trodsige teaterscener, til forskellen på en gammel, slidt motorcykel og den tyske ingeniørkunst i en splinterny BMW R60.
På samtlige sider i bogen er der nye ting at nikke genkendende til, fra både det konkrete og det filosofiske niveau. Dejligt.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter