0 kommentarer

Zahir af Paulo Coelho

af d. 5. oktober 2016
Info
 
Sideantal

378

Udgivet

2005

ISBN

87 7604 045 3

Originaltitel

O Zahir - Oversat af Mone Hvass

Udgave

1. udgave

 

Som “Utroskab” fra 2015 handler “Zahir” (2005) om – utroskab; måske et af den kendte forfatter Paulo Coelhos yndlingsemner? Igen er vi blandt rige mennesker, der keder sig bravt og prøver at finde en mening med livet.

Jeg-personen er en rig og verdensberømt forfatter, der tankeløst er gået fra kvinde til kvinde, ægteskab til ægteskab, indtil han møder journalisten Esther. Det er hende, der får sat hans karriere på sporet, og for det er han hende så taknemmelig, at han for første gang er blevet i et ægteskab i hele ti år.

Bevares, han har stadig et utal af forhold ved siden af. Og nej, han interesserer sig ikke en snus for hende som menneske. Men han er da blevet i forholdet, ikke sandt? Selv ikke da Esther begynder at rejse til verdens brændpunkter som krigskorrespondent, kan vores ven opbyde gnist af interesse.

Esther forsvinder sporløst, og først da begynder han at tænke over hende. Pludselig bliver hun hans Zahir – et arabisk ord for besættelse. Hvorfor Esther ud af det blå bliver så attråværdig, hvorfor hun med ét får ikonstatus, begrundes ikke. De to verdensberømte forfattere – ham, der fortæller historien, og ham, den handler om – er nemlig lige overfladiske.

På trods af, at hovedpersonen kun formår at interessere sig for sin karriere, må vi altså acceptere, at han nu er besat af Esther og vil gøre ALT for at genfinde hende. Herunder mødes med den unge, spirituelle Mikhail, som hun kender intimt. Da denne får et epileptisk anfald på en restaurant, evner forfatteren kun at tænke på, hvor pinligt det er, at han selv – en kendis – sammenkobles med al denne larm og rallen.

Vi hører nogle skipperskrøner om Mikhails kontakt med “stemmen”, der ved alt og kan forudsige alt – især om kærlighed. Vi møder hovedpersonens nye kæreste Marie, en berømt fransk skuespiller, der kun består af replikker, hendes ydre og indre er åbenbart ligegyldigt. Hun er vild med forfatteren, selv om han behandler hende som luft.

Bogen skal forestille sig at handle om en mand, der er besat af sin forsvundne kone. Men den eneste, han er besat af, er sig selv. Præmissen for handlingen falder håbløst til jorden, og bogen må følgelig betegnes som en fuldkommen forbier.

Skrivestilen er let og mondæn, som det sømmer sig. Dialogen er til gengæld som en tenniskamp afviklet mellem robotter: Replik følger på replik, slam-slam, uden følelse eller raffinement; det angives ikke, hvem der siger hvad, eller hvordan det sagte bliver modtaget, og til sidst ved man næppe, hvem der udtaler ordene. Og man er inderligt ligeglad.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter