0 kommentarer

Ydmygelsen af Philip Roth

af d. 16. april 2016
Info
 
Sideantal

141

Udgivet

2012

ISBN

978-87-02-08049-0

Originaltitel

The Humbling, oversat af Simon Fruelund

Udgave

1.udgave

 

Den aldrende skuespiller Simon Axler er i slutningen af 60´erne og har efter et langt og tilfredsstillende liv med gode roller og solidt ægteskab nået bunden.

Hans kone har forladt ham, han har mistet tilliden til at han nogensinde kan stå på en scene igen, han har været indlagt på en psykiatrisk afdeling i 26 dage og har nu i et år gået hjemme og lavet ingenting. Eller rettere, han har brugt et år på at være mavesur, leve i fortiden og overveje om han skal tage livet af sig selv fordi han ikke lever det liv han gerne vil. Kort sagt har han mistet gejsten og glæden.

En dag løber Simon Axler ind i den 25 år yngre kvinde Pegeen, der er datter af et af den aldrende skuespillers teatervennepar. På trods af, at Pegeen har levet som lesbisk i det meste af sit voksenliv indleder Axler og Pegeen et forhold, der kommer til at vare lidt over et år.

Forholdet er ikke uden gnidninger, Pegeens forældre er ikke fjantede med aldersforskellen og ud fra Pegeens adfærd kan læseren ane antydningen af, at Axler er mere interesseret i forholdet end Pegeen er, måske fordi Axler anskuer forholdet til den væsentligt yngre kvinde som et forsøg på at bevise over for sig selv, at han ikke er så affældig som han har søgt at bilde sig selv ind.

Efter et år forlader Pegeen den aldrende Axler, og som bogens titel mere en antyder går Axler nu i gang med at ydmyge sig selv i et fejlagtigt og pinagtigt forsøg på at genoprette sin ære og selvtillid. Som man også vil ane er det ikke noget, der kommer til at gå godt, og man kan sige at både bogens hovedperson og Philip Roth ydmyger sig selv med denne bog.

Desværre er ”Ydmygelsen” ikke en af de bedste bøger Philip Roth har bedrevet. Tværtimod. Forholdet mellem Axler og Pegeen er så pinagtigt ringe beskrevet, det er næsten så banalt beskrevet, at det bliver pinligt at læse om.

Af en eller anden grund har Philip Roth ikke formået at beskrive sine hovedpersoner overbevisende, og det ødelagde desværre læseoplevelsen for mig.

Ganske enkelt ikke en spændende eller overbevisende bog, og derfor kan jeg kun tildele bogen to stjerner.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter