0 kommentarer

Wulffmorgenthaler – den ultimative samling af Mikael Wulff og Anders Morgenthaler

af d. 17. december 2018
Info
 
Sideantal

215

Udgivet

2018

ISBN

978-87-400-5131-5

Originaltitel

kunstnere: Mikael Wulff, Anders Morgenthaler ; redaktører: Mikael Wulff, Pernille Bønløkke Toustrup

 

Nu er den her endelig, den ultimative Wulffmorgenthaler samling! Så kan man selv vurdere om man er enig i det prædikat, for de to kugleskøre bagmænd er her deres egen værste konkurrent, i 2011 udkom nemlig deres ‘Top 1000’ – de 1000 bedste striber udvalgt af læserne, som var en fænomenal samling. Siden 2011 er der skruet ned for galskaben, især for volden, og striberne her i ‘den ultimative samling’ er derfor lidt mindre farlige. Provokationen er i et vist omfang blevet puttet om på bagsædet.

I et par skæve samtaler mellem de to kommer det frem at de har været nødt til at skære volden væk, samt de mest udpræget provokerende indfald, da striben blandt andet udkommer i USA og Sverige, hvor censuren er hård. Netop derfor kommer samlingen her til at stå i skyggen af sin ‘Top 1000’-storebror. Det kan de ellers interessante og underholdende samtaler skaberne imellem ikke rette op på.

Emnerne har også ændret sig lidt med tiden, der er selvfølgelig kommet jokes om både smarttelefonarkomani og vores opførsel på de sociale medier. Sjovt, men personligt så jeg hellere et par grotesk blodige tableauer.

Uanset al kritikken, er ‘den ultimative samling’ morsom. Wulffmorgenthaler er især god når humoren bliver bizar og situationerne overdrevet groteske. Og det sker tit.

Lån tegneserien på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter