0 kommentarer

Wonder Spot af Melissa Bank

af d. 23. november 2006
Info
 
Forfatter
Sideantal

426

Udgivet

2005

ISBN

87-638-0132-9

Originaltitel

The Wonder Spot

 

Efter at have læst “Wonder Spot” færdig, sad jeg tilbage med to spørgsmål. Det ene var; hvorfor kalde bogen “Wonder Spot”, når den overhovedet ikke refererer, heller ikke indirekte, til et sådant ordspil som titel? Og det andet var; hvorfor skulle denne bog skrives?

Sophie Applebaum er bogens hovedperson. Vi følger hende gennem uddannelse, karrierer, privatliv fra hun er 12 til midaldrende. Vi følger hendes kiksede gang gennem verden, får lidt info om hendes enten mere kiksede eller meget populære venner, lærer hendes brødre Jack og Robert at kende, men det er som om personen Sophie aldrig rigtig fænger. Hun er socialt handikappet i mange sammenhænge og ufattelig langsom. Hun er en farveløs mus, som virker uforståelig at portrættere, når hun nu ikke rigtig har noget at fortælle. Der er visse gode kapitler i bogen med interessante anekdoter, men grundlæggende lagde jeg bogen fra mig og tænkte “Var det det?”. Der er intet galt med selve bogen, andet end at der ikke rigtigt er et fast plot eller ide med den, for mig at se.

Melissa Bank er kategoriseret i diverse biblioteker og boghandlere som chick lit, nok pga. hendes debutbog “Pigernes Håndbog i Jagt og Fiskeri”, som jeg bedømte til at være ligeledes kedsommelig, men hun lever som forfatter ikke rigtig op til kategoriens andre mere fascinerende forfatteres håndværk. Læs den hvis du keder dig gudsjammerligt og det er den eneste bog du har, eller hvis farveløse skikkelser der passerer gennem livet som tågede skygger, fænger dig.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter