0 kommentarer

Wildsvin af Bent Haller

af d. 29. januar 2009
Info
 
Sideantal

109

Udgivet

2008

ISBN

978-87-638-1025-8

 

Bogen handler om Paw, han er oprindelig grønlænder, men bor hos en plejefamilie i Danmark. Plejefaren er fordrukken og slår Paw, konen forsvinder når manden er fuld. I skolen har Paw også problemer, han bliver drillet med sin grønlandske baggrund og de kalder ham is-perker. En dag bliver det for meget for Paw, og han beslutter sig for at stikke af, han tager ned på havnen og her kommer han i problemer med nogle andre drenge. Paw bliver dog reddet af en ukendt og gemmer sig i en mørk container sammen med vedkommende. Hans redningsmand viser sig at være grisen Grisla. Grisla er også stukket af, men fra et laboratorium. Hun er forsøgsdyr og har fået indopereret en speciel hjerne, så hun kan tale. De to bliver enige om at stikke af sammen og da mennesker er onde, vil de begge være grise.
Her et citat fra side 24, hvor Paw ser, at Grisla er en gris. De to har jo bare talt sammen i mørket.
“Grisla, kaldte Paw og kikkede rundt, – hvor er du? Halløj.
-Her, lød stemmen.
-Hvor?
-Her.
Paw sprang i vejret og hamrede nakken ind i bræddevæggen. Det lød fuldstændig, som om det var grisen, der talte, for den bevægede kæberne og kom nu op i siddende stilling.
-Du skal ikke være bange.
Paw var lige ved at skide i bukserne. Grise kunne ikke tale. Folk havde altså ret, han var skrupskør.
– Grisla! Råbte han.
– Sh, sagde grisen, – ikke så højt.
– Nej, nej, mumlede Paw.
– Jeg ved godt, det lyder mærkeligt, men det er altså rigtigt, jeg kan tale.
– Nej, mumlede Paw og tog sig til hovedet. – Jeg er syg, ligesom Aka, grise kan ikke tale.
– Jeg kan, sagde grisen, – jeg skal nok forklare dig det.”

Bogen har enkelte sjove beskrivelser, men er ellers et trist bekendtskab. En helt igennem mærkelig bog. Min søn på 10 år fik den da læst, men han var heller ikke begejstret. Måske vi bare ikke har forstået meningen med bogen, jeg ved det ikke. Fra os får den kun 2 stjerner og kun fordi der er nogle sjove beskrivelser enkelte steder i handlingen.

 

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter