0 kommentarer

White man af Sara Johnsen

af d. 12. juni 2009
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

263

Udgivet

2009

ISBN

978-87-7955-635-5

Originaltitel

White man

 

Cathrine og Thomas fra Norge tager på ferie i Caribien med deres lille datter. De glæder sig til 14 dage med sol og strand, men ferien bliver langt fra som planlagt. En række uheldige situationer fører en masse ondt med sig, og en forbrydelse sker. Dette kommer til at betyde meget i Cathrine og Thomas’ forhold tilbage i Norge, hvor de hver på deres måde forsøger at komme videre.

Romanen rummer desuden en sidehistorie om et forhold mellem en britisk kvinde og en ung lokal mand fra den caribiske ø. Joseph er betaget af den noget ældre hvide kvinde, men deres kærlighed er ikke nem, da omgivelserne fordømmer deres forhold. Man hører om forholdet både fra Joseph og kvindens side og kan kun se til, mens ulykkerne vælter ind over begge parter.

“White Man” er godt skrevet, og de forskellige sidehistorier virker utrolig godt. Læseren kommer helt tæt på de mange facetter af kærligheden, som hovedpersonerne møder undervejs i romanen, og man begynder at forstå de kræfter kærligheden er oppe imod. Kræfter som får vidtrækkende konsekvenser for dem alle.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter