0 kommentarer

Werner – Wat nu !? af Brösel

af d. 30. marts 2019
Info
 
Forfatter
Omslag
Sideantal

125

Udgivet

2018

ISBN

978-3-947626-00-7

 

I 2018 vendte Brösel pludselig tilbage, både med et nyt album, men også med et virkeligt ræs mellem en firemotores Horex-mc og en Porsche. Markedsføringsmæssige virker her begge veje – ræset og det tilhørende motorcykeltræf (hvor D-A-D gav koncert) skaber opmærksomhed omkring figuren Werner og generer et mersalg af tegneserien, mens tegneseriens titelhistorie faktisk gør reklame for det kommende ræs.

Hvorom alting er, er Werner tilbage, i øvrigt på eget forlag – måske forlagene ikke har været specielt interesserede efter at seriens kvalitet, både på bogform og på det store lærred, har styrtdykket i mange år. Ddet forlyder at den gode Brösel har været ved at går rabundus, så mon ikke kombinationen af album og ræs har været en måde at komme økonomisk på fode igen.

Brösel har denne gang mere end tidlige et moralsk budskab. Han er blevet miljøbevidst, i stor harme over Beyerkoncernens udkrudtsmiddel glyphosat, som amerikanerne forsøger at køre sag mod tyskerne over, og der også kører sager i hjemlandet som koncernen desværre ser ud til at vinde. Brösels harme er fuldt forståelig, men hans protester i albummet får nok meget begrænset effekt. Og så er det underligt at se Brösel med den miljøbevidste hat på, for han har om nogen nærmest benzinen i blodet. Men altså, Brösel som miljøaktivist er det oplagt at krumme tæer over, men hans kommentarer til landbrugets spredning af gift virker dybfølt. Så han har noget på hjerte, hvor budskabet førhen var at bare fordi man var arbejdsløs, kørte mc og drak øl, havde man stadig en værdi som menneske. Der var hans serie et opråb imod institutionaliseringen. Nu et opråb mode Beyer.

Så Brösel er blevet ret glad for miljøet, men det er ikke det eneste han er blevet glad for – desværre. Hans ny fundne glæde gælder billedredigeringsprogrammer. En del baggrunde er kun tegnet én gang, for derefter at blive brugt flere steder. Det opdager man dog kun hvis man kigger ordentligt efter. Men det springer grumt i øjnene når de tre første sider af titelhistorien bliver genbrugt senere. Det er fanme for dovent og en hån både imod læseren, men også mod serien.

Skal vi se på essensen er der ikke meget at komme efter. Gamle dages anarki er for længst brændt af, så når Werner ved et uheld drøner hjælpeløst gennem en byggeplads på et skateboard er det falde-på-halen komik, bare uden komikken. De originale indfald er der reelt ingen af. Det lakker derhenad når Werner i ren angst taber et af sine fire hår, da han mindes om sine nederlag i tidligere Horex/Porsche løb, men ellers er der intet nyt. Men det er da stadig hyggeligt at gense figuren. Problemet er bare at Werner aldrig har skullet være ’hygge’. Han skal være vild og blodig, anarkistisk og kreativ, og det er han sågutte mere.

Lån tegneserien på biblioteket

 

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter