0 kommentarer

Weekend på vildspor af Andreas og Birger Møller

af d. 6. september 2017
Info
 
Sideantal

134

Udgivet

2017

ISBN

978-87-93311-04-6

Originaltitel

Illustreret af Kurt Westergaard

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Kåre og Anna skal på ferie hos mormor og morfar. De ved ikke at morfar har planlagt noget specielt. Nemlig en telttur. Morfar har købt pizza og fundet sit gamle telt frem, og de drager afsted på tur. Morfar er sikker på han kan finde et sted at slå lejr, som han besøgte da han var ung. De finder også stedet, men der står det er privat grund. Der ser meget forladt ud og de vælger at slå teltet op alligevel. Om natten bliver det et frygteligt uvejr, og da de prøver at komme i tørvejr i bilen kommer morfar til skade med sit ene ben, og bilen er pludselig forsvundet.

Da regnen stilner af prøver de at begive sig ud. De finder et hus, som virker forladt men der er en petroleumslampe der brænder, og den er der jo nogen som må have tændt. Og hvad er det for en mærkelig skraben de kan høre?

Kåre skal hente nogen ting i bilen, men det er lige ved at gå helt galt. Og da han ender med at blive bundet til et træ af en mand med en revolver, hvad skal han så gøre? Anna og morfar kan ikke forstå hvor Kåre bliver af, men da de pludselig ser han bliver bundet til et træ, er der kun en ting at gøre… Anna må derhen og befri Kåre.

Mormor er bekymret men kommer så i tanke om at hun måske kan ringe til morfar via mobiltelefon…

En rigtig god bog der egner sig til større børn, børn der læser selv og til unge. Den kan dog også sagtens læses af voksne og den kunne være god til højtlæsning.

Historien fanger og man er godt underholdt undervejs. Bogen er velskrevet og der er spænding som holder en vågen mens man læser. Den kan virkelig anbefales herfra. Håber i den grad at det er en bog som mange vil læse.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter