0 kommentarer

Volvo lastvagnar af Erlend Loe

af d. 29. marts 2011
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

234

Udgivet

2006

ISBN

87-02-04714-4, 978-87-02-04714-1

Originaltitel

Volvo lastvagnar (norsk)

 

Fortsættelsen af “Doppler” foregår i Sverige, som Andreas Doppler ankommer til uden at vide det, da man ikke har nogen grænseafmærkninger og landskaberne ligner hinanden. Men som hans første bekendtskab i Sverige, den 92-årige Maj Britt, siger, så er der store forskelle. Sverige har IKEA, ABBA, Ingmar Bergman, SAAB, Hennes & Mauritz, Ericsson, og ikke mindst Volvo, som hendes mand Birger arbejdede for i 40 år. Og hvad har Norge!? Olie, natur, nogle handicappede fisk og en ost!

Oprøret mod ‘kompetencen’ i “Doppler” udvikler sig i “Volvo Lastvagnar” sig mere i retning af et spørgsmål om lydighed. Maj Britt er særdeles ulydig. Hun er blevet fradømt retten til at holde undulater fordi hun ville befri dem for de klumper, de har siddende øverst på næbbet. Hun bedriver ‘undergravende’ virksomhed på sin hjemmeside (!) og hun ryger sig konstant skæv i hash. Maj Britt kan ikke fordrage sin nabo, den jævnaldrende godsejer von Borring, og inddrager Doppler i en lille nabostrid ved at sende ham over for at lægge en død fugl på godsejerens trappesten.

Von Borring er en særdeles ivrig amatørornitolog, hvis ideal hele livet har været spejderpioneren Baden-Powell. Udover at spise fuglefrø og sove på verandaen påtvinger han sig selv et utal af andre ritualer, som skal holde ham på den rette vej. Da Doppler ankommer hos Borring i en hashrus forstuver han en fod, han hjælpes i seng og bliver hos godsejeren i et stykke tid.
Trods Dopplers modne alder mener Borring ikke det er for sent at lære nordmanden de mest elementære dyder. Og Borring afholder sig ikke fra at give Doppler buksevand, hvis han ikke anstrenger sig. Doppler finder sig pænt i det hele, for han kommer med et åbent sind og lader skæbnen råde.

Loe foretager konstant vilde associationsspring, og en stor del af de små kapitler er lavet som indskud med en asterisk (*). Som f.eks opskriften på ‘Drossel i øl’ eller et lille sidespring om danskerne, som har så svært ved at forstå nordmændene, at det må være bedre at forsøge sig på engelsk. “Slå dem hårdt i ansigtet. Tro mig. Jeg (som skriver dette) har boet i Danmark i flere år. Gentagne hårde slag mod næseroden er det eneste, som hjælper.”

Doppler ender med at savne sin familie og vender næsen hjemad. Hvad Loe vil sige med den her mærkelige historie ved jeg ikke, måske er det et spørgsmål om at lede efter en anden mening med livet, se hvordan det kunne være uden planer, projekter og målsætninger. Underholdende er det ihvertfald…

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter