0 kommentarer

Vinternoter af Paul Auster

af d. 21. februar 2013
Info
 
Sideantal

233

Udgivet

2012

ISBN

978-87-92494-46-7

Originaltitel

Winter Journal

Udgave

1.udgave

 

“Dine bare fødder mod det kolde gulv når du står ud af sengen og går hen til vinduet. Du er seks år gammel. Udenfor falder sneen og grenene på træerne i baghaven er ved at blive hvide.

Du er ti år gammel og midsommerduften er varm, kvælende varm, så fugtig og ubehagelig, at selv mens du sidder i skyggen under træerne i baghaven, kan du mærke sveden samles i dråber på din pande.

Dine bare fødder mod det kolde gulv når du står ud af sengen og går hen til vinduet. Du er fireogtres år gammel. Udenfor er luften grå, næsten hvid, uden synligt solskin. Du spørger dig selv: hvor mange morgener er der tilbage?”

Ovenstående er et udpluk af Paul Austers biografi “Vinternoter”, hvor han reflekterer over sit liv, det at blive ældre og tankerne om, at tiden langsomt er ved at rinde ud. Fik han nået det han ville, og har han levet livet fuldt ud? Dette er nogle af de overvejelser Auster gør sig mens tankerne flyver rundt i hovedet på ham og minder fra barndommens land dukker op.

“Vinternoter” er en samling minder – eller erindringer – hvor Auster fortæller om sit liv – sin barndom, forældrene, ungdommen, kærligheden, årene i Paris, de mange flytninger og familielivet. Det er erindringer skrevet af en moden mand, der i sit livs efterår har fundet ro og er i stand til, at se tilbage og – på en nøgtern måde – se hvilke konsekvenser hans valg i livet har haft.

Det er nu ikke fordi Auster lader til at mene livet har behandlet ham dårligt, tværtimod, han skriver i et medrivende, kærligt og nøgternt sprog og lader sine læsere komme ind under huden på ham – og det er faktisk en fornøjelse at læse.

“Vinternoter” er en klog bog, der får læseren til at reflektere over sit eget liv og sine egne valg. Samtidig er det en klog og eftertænksom bog, der er skrevet i et flydende sprog, og bogen er et must for enhver, der holder af en god historie, hvor man kan finde eftertænksomhed og beskrivelser af menneskelige relationer.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter