0 kommentarer

Vinter i Prag : en personlig rejse gennem krigens Europa 1937-1948 af Madeleine Albright

af d. 15. september 2013
Info
 
Sideantal

489

Udgivet

2012

ISBN

9788712047711

Originaltitel

Prague winter

 

I disse tider hvor uroen hersker i Mellemøsten og folk bliver gasset i Damaskus må man spørge sig selv om menneskeheden overhovedet intet har lært…eller er fortidens synder bare glemt og tavlen visket ren….?
I den forbindelse må jeg sige at Madeleine Albrights bog ”Vinter i Prag” er højaktuel i sin beretning om hvor galt det kan gå , når svage ledere og modstridende diplomati forhaler, eller ikke tør træffe beslutninger, der kan virke ubehagelige for en stund.

Da Madeleine Albright i 1996 skulle tiltræde som udenrigsminister blev det ikke blot starten på en ny karriere, men også startskuddet til en rejse tilbage i hendes liv. Avisernes omtale af hende som et bud på den ny udenrigsminister, bevirkede, at hun en dag modtog et brev som fortalte “min familie kender din familie”, og det satte gang i undersøgelserne om hvad der var sket med hendes familie under krigen.
Madeleine Albright er opvokset i den katolske tro, men da hun var blevet udnævnt til USA’s FN-ambassadør i 1993, begyndte at modtage breve fra folk der indikerede at hun havde en jødisk baggrund, så da der nu var mennesker som kendte hendes familie var det bare at gå i gang.

Det blev til en lang rejse tilbage i krigens rædsler og samtidig en søgen i at forstå hvorfor Tjekkoslovakiet ledere og befolkningen handlede som de gjorder.

”Vinter i Prag” er på mange måder en fantastisk bog. Dels beskriver den Madeleine Albright familiehistorie, men samtidig får jeg som læser en sjælden indsigt i de politiske forhandlinger og det spil der kørte i kulissen und hele krigen. Albright trækker visse steder paralleller op til vores tid og reflekterer over, hvordan hun ville have reageret i de samme situationer.
Det er en meget gribende og tankevækkende bog, som selv om den er svær at lægge fra sig, tager noget tid at læse. Jeg kunne i hvert tilfælde ikke lade være med flere gange under vejs at stoppe op og lige som Madeleine Albright reflektere over dengang kontra nu.

For de nye generationer, hvor jeg ind i mellem har en fornemmelse af, at historie kan ligge på et lille sted, er denne bog et must. Den giver så megen baggrundsviden i, hvorfor Europa i dag ser ud som det gør, hvorfor der er så mange spændinger mellem etniske grupperinger og sidst men ikke mindst hvorfor “samarbejde overalt er en afgørende forudsætning for demokraternes succes”.

Bagerst i bogen er der ud over en omfattende notesamling et persongalleri opdelt efter tilhørsland, personregister alfabetisk, tidslinje 8/11-1620 – 7/6-1949 samt en takkeskrivelse der udover at takke de mennesker der har stået bi, også fortæller lidt om hvad hele denne rejse har betydet følelsesmæssigt for Madeleine Albright. Bogen er illustreret med foto samt nogle fine kort over landegrænserne gennem tiden.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter