0 kommentarer

Vindens skygge af Carlos Ruiz Zafón

af d. 29. juli 2009
Info
 
Sideantal

451

Udgivet

2005

ISBN

978-87-02-04064-7

Originaltitel

La sombra del viento

Udgave

2.udgave

 

Bøger er en fortryllelse, som åbner op for en fantastisk verden for den som tager sig tid til at læse.
Her er en bog, der handler om bøger og det liv de gemmer. Det hele starter da den 10 år gamle Daniel i sommeren 1945 af sin far bliver taget med hen til “De glemte bøgers kirkegård” hvor han adopterer en bog. Det er nu Daniels opgave at sørge for at denne bog ikke bliver væk men holdt i live – en meget vigtig opgave.

Daniel tager sin opgave meget alvorligt og bliver helt besat af den bog og forfatter han valgte – ”Vindens skygge” af Julian Carax – så meget at han beslutter at finde ud af hvem denne forfatter er og hvad han ellers har skrevet.

Dette bliver starten på en fantastisk fortælling hvor bogens og Daniels verden bliver hvirvlet mere og mere ind i hinanden, jo dybere Daniel trænger ind i labyrinterne om Carax des mere begynder vi at ane parallellerne mellem de to liv og den kærlighed og smerte der binder det hele sammen.

En fantastisk bog der beskriver Barcelonas skyggesider efter den Spanske borgerkrig og de skæve eksistenser der gemmer sig i de mere lyssky dele af byen.
En bog jeg på det varmeste vil anbefale og kan kun se frem til at der kommer mere af Carlos på dansk.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter