0 kommentarer

Vindene af Tarjei Vesaas

af d. 13. november 2003
Info
 
Sideantal

215

Udgivet

1962

Originaltitel

Vindane

Udgave

2.udgave

 

Syv halvdårlige, tre gode og tre fortrinlige. 13 historier af vekslende kvalitet udgør Vesaas’ middelmådige novellesamling ”Vindene”.

Hvis man godt kan lide at få beskrevet børn, skal man have fat i denne bog. I de fleste af novellerne er det barnet der er i centrum – eller i hvert fald det som endnu ikke er blevet voksent. Det lyder kedeligt, men Vesaas formår faktisk at variere sit tema. Ét barn dør, et andet fristes af en honningkagemand og et tredje, Berit, fylder fire og får et par fine hvide sokker af sin far. Det er da sødt at Berit forbarmer sig over Tor på to som har skidt i bukserne. Hun tager ham i hånden og så skal de hjem til hende og have kage med varm chokolade. Selvom hun plejer at holde sig lidt for god til at lege med ham.

”Man blev bare selv lille af det”, tænker den lille pige ved sig selv.

Vesaas rammer virkelig plet med mange af sine betragtninger. Han beskriver smukt og meget præcist det barnlige sind. Men så er den i mange af novellerne heller ikke så meget længere.

Alligevel var der nogle få af historierne der virkelig greb mig. ”Den vilde rytter” om den stakkels far der må lokke sin søn ind til byen hvor han skal opereres. ”Det forunderlige” om den første svære kærlighed når den opstår på det lange bagsæde i en bus. Og til sidst ”Tusten” om den lokale sinke der hyres til at fælde træer.

De tre historier rammer lige så præcist som mange af de andre. Men så gør de lige et eller andet mere. Vesaas kan være skræmmende universel – i al sin enkelhed.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter