0 kommentarer

Villads fra Valby lærer klokken af Anne Sofie Hammer

af d. 19. marts 2019
Info
 
Sideantal

44

Udgivet

2019

ISBN

978-87-638-5888-5

 

Anne Sofie Hammer har skrevet endnu en bog om den kække dreng Villads, der bor med sin familie i Valby. Denne gang handler historien om begrebet “Tid”, som jo kan være en vanskelig sag for mindre børn at forstå. Og det gælder bestemt også Villads. Hans fætter kommer nemlig på besøg denne dag, og han kommer ikke selv, næh han tager sin lille nye hundehvalp med! Og den glæder Villads sig til at møde! Så derfor står Villads meget tidligt op denne lørdag, han går straks ind til sine forældre og spørger om Noa og hvalpen snart kommer. Men nyheden om at Noa først kommer kl 14 falder ikke i god jord hos Villads. Han tager derfor tøj på og tegner en tegning og så håber han tiden er gået og klokken snart er 14. Men det er den bestemt ikke. Villads’ mor forklarer nu Villads hvordan man læser klokken på et ur, det er ikke helt nemt at forstå, synes Villads. Men sammen finder de ud af hvordan viserne på uret skal stå for at klokken er 14. Nu skal Villads så bare lige have tiden til at gå… og det er ganske svært når man hele tiden kigger på klokken! Men heldigvis er der mange ting at lave derhjemme. Villads leger med sin lillesøster Emma og da han kommer til at ødelægge sit store lego-rumskib, er storesøster Amalie så sød at hjælpe ham med at bygge det igen. Og det tager meget lang tid. Men heldigvis for Villads bliver klokken 14 og det ringer på døren. Og sjovt nok går resten af den dag ufatteligt hurtigt.

Det er en rigtig sød bog med et godt tema. Tid og klokken er meget svært at forstå for mindre børn, og her kan man så øve sig med barnet, man læser højt for. Tegningerne i bogen er som altid skønne, og underholdningen er i top. De lidt større børn kan med fordel selv læse bogen.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter