0 kommentarer

Vilhelms værelse af Tove Ditlevsen

af d. 23. juli 2015
Info
 
Sideantal

224

Udgivet

2015

ISBN

978-87-02-17284-3

Udgave

6. udgave, 1. oplag

 

“Vilhelms værelse” blev Tove Ditlevsens sidste roman. Den udkom i 1975 – og er netop genudgivet. Året efter bogen udkom, i 1976, tog Tove Ditlevsen sit eget liv. Med den viden i baghovedet læser man nok bogen på en anden måde nu, end da den udkom.

Også hovedpersonen i denne bog, børnebogsforfatteren Lise Mundus, ender med at tage sit eget liv. Da hendes mand Vilhelm forlader hende efter 20 års samliv, hvor de har såret og tilgivet hinanden, er der ikke mere grund til at leve.

Bogen beskriver dette opslidende ægteskab. Bogen er skrevet på en særlig måde, idet forfatteren på samme tid er bogens hovedperson, Lise, og den alvidende fortæller, som betragter bogens personer udefra – Lise, Vilhelm, deres søn Tom og Vilhelms elskerinder.
Da Vilhelm er rejst, sætter Lise en kontaktannonce i avisen, og får installeret den svage og sære Kurt i Vilhelms værelse. Han har boet i lejligheden ovenover, hvor han har haft et besynderligt seksuelt forhold til den gamle, afskyelige værtinde fru Thomsen.

Både Lise og Vilhelm er psykisk ustabile og begge er dybt afhængige af den anden. Lise er ind imellem indlagt på en psykiatrisk afdeling, og der er ikke just roser til den behandling man får her. De svageste patienter udskrives – dem der får lov til at blive, ser en læge en gang om ugen.. Resten af tiden er de overladt til sig selv og hinanden.

Også denne bog er bestemt værd at læse, hun havde en evne til at skrive på en måde, som forekommer eviggyldigt. Jeg har netop læst “Barndom” og “Ungdom” af forfatteren – og igen sidder jeg med en følelse af tristhed og sorg over det liv, Tove Ditlevsen har levet. Hendes triste barndom, uelsket af sin mor, påvirker hende livet igennem. Selvtillid har hun ikke meget af – når anmelderne roser hendes bøger, tænker hun ved sig selv, at hun har narret dem.

Bogen er dog også ind imellem munter og der er nogle fine, detaljerede beskrivelser af bogens oftest noget specielle personer. F.eks. skriver hun således om fru Thomsen: “…der var i hendes hæslighed noget fuldkomment, der aftvang mig en art gysende respekt” og “…jeg følte hvordan hendes lave, fedtede tankegang sivede ned gennem loftet og blandede sig uløseligt med min”.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter