0 kommentarer

Vildmarken af Steffen Kjær

Info
 
Sideantal

199

Udgivet

2013

ISBN

978-87-7141-220-8

 

Vildmarken er Steffen Kjærs debut som skønlitterær forfatter, og han er nok stadig først og fremmeste journalist og BJERGBESTIGER.

Og det bærer historierne alle tydeligt præg af. For selv om temaerne er mange: Den unge mands dannelsesrejse, chefens stort opslåede firmatur, amatørers fatale debuter, jagten på det perfekte fotografi og den perfekte historie er scenen den samme. En flot beskrevet naturscene, hvor kun de indviede er i deres rette element, imens gæsterne blot håber, at naturen kan give dem oplevelser, og indsigt, som de ikke er klar til at modtage.

Der er seks historier samlet i Vildmarken. De fire første er især præget af Steffen Kjærs udgangspunkt, hvorimod de sidste to, i min optik, glimrer i form af varme og indlevende personskildringer.

I Yosemite Nationalpark møder vi Kirsten, der giver sin elskede mand Bjarke en fødselsdagsgave, der siger spar to. For Bjarke og hans ven Anton har altid drømt om at vende tilbage til nationalparken og bestige El Capitan. Genforeningen med El Capitan går ikke som forventet, men de to mænds venskab består.

I Laplands Fjelde er Thorkild på tur. Thorkild er bestemt ingen vårhare og det bidrager til billedet af en overdrevent vovet, måske endda dumdristig mænd, der begiver sig ud på et eventyr som han ikke aner, hvad vil føre med sig. Men Thorkild er heldig. Han har et åbent sind som gør ham vellidt blandt de mennesker som han møder på sin vej. Også Margaretha, som færdes langt mere hjemmevandt i naturen, fatter sympati for Thorkild, og det velkomne venskab mellem de to gør oplevelsen til en succes for begge.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter