0 kommentarer

Vi var engang af Pia Konstantin Berg

af d. 10. september 2016
Info
 
Sideantal

201

Udgivet

2016

ISBN

978-87-92999-58-0

 

Mille er 27 år, og lever et liv kendetegnet ved druk, panikanfald og ensomhed. Hun burde skrive sit speciale færdigt, men hverdagen drukner i angsten for at være alene, og frygten for egentlig nærhed. Og frem for at skrive på specialet, begynder hun at skrive breve. Brevene er på forhånd bestemt til aldrig at blive sendt, for de er adresseret til Milles tvillingebror Jeppe, der har været død i 8 år. Brevene fungerer som en slags dagbog, hvor Mille får afløb for sine forvirrede følelser, som hun ellers kun kommer ud med over sin psykolog. Og de bliver en rettesnor i en ellers rodet og forvirrende hverdag.

Bogen om Mille er virkelig velskrevet, i den forstand at man føler utroligt meget med hende, og virkelig får ondt af hende undervejs. Beskrivelserne af hendes mange turbulente følelser rammer plet, og giver i al deres forvirring faktisk mening for læseren.

Bogen beskrives på bagsiden som en ungdomsroman for voksne, og den beskrivelse er utroligt korrekt. Det er en letlæst bog, som man hurtigt får læst sig igennem, den omhandler livets problemer og viser, at livet som ung voksen på lige fod med teenagelivet faktisk ikke altid er lige let.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter