0 kommentarer

Vi ses deroppe af Pierre Lemaitre

af d. 3. juli 2015
Info
 
Sideantal

530

Udgivet

2014

ISBN

978-87-11-34951-9

Originaltitel

Au revoir là-haut

Udgave

1. udgave

 

Fuldt fortjent modtog “Vi ses deroppe” i 2013 Frankrigs fornemste litterære udmærkelse, Prix Goncourt. Pierre Lemaitre har skrevet en formidabel mursten, der vil blive stående solidt i erindringen i mange år fremover.

Lemaitre..? Mais oui, det er manden bag en af tidens bedste krimiserier, der har den halvanden meter ‘høje’ parisiske flic, Camille Verhoeven, i hovedrollen. Er du typen, der lige skal have tilløb, så start med de tre hurtigt læste og fordøjede krimier “Alex”, “Irene” og “Camille”. Og snup så “Vi ses deroppe”.

I 1918 synger Første Verdenskrig på sidste vers. Der er få uger til afslutningen, og det får den skruppelløse løjtnant Henri d’Aulnay-Pradelle til at gøre et sidste forsøg på vride mere hæder ud af krigen, allerhelst en kaptajn-titel. Han beordrer sine mænd til at erobre ‘højdedrag 113’, skyder uset to i ryggen for at animere de øvrige og prøver efterfølgende at myrde de menige fodtudser, Albert Maillard og Édouard Péricourt, for at slippe for besværlige vidner.

Albert begraves levende, sammen med et stinkende hestehoved i øvrigt, men hårdt såret får Édouard ham gravet op. Nu er det Alberts tur til at redde Édouard, der har fået sprængt det meste af sit ansigt væk. Selv på feltlazarettet gør Pradelle et sidste forsøg på at komme de to til livs, men ved hjælp af falske papirer får Albert dem gelejdet i sikkerhed i Paris.

Den tidligere så kønne og rige yngling med det fantastiske tegnetalent, Édouard Péricourt, nægter at genforenes med sin familie. Hans groteske ansigt giver ham livslede – og en lumsk afhængighed af morfin. Hjertensgode, men initiativløse Albert prøver at skaffe til dagen og vejen, men det bliver et kummerligt liv, indtil Edouard pludselig undfanger en ide, der kan gøre dem rige. Han skal tegne sentimentale krigsmonumenter, som de franske kommuner bestiller mod forudbetaling…

Imens er den kyniske Pradelle i gang med et endnu værre fupforetagende (der fandt sted i virkeligheden). Hans virksomhed graver faldne soldater op rundt omkring for at samle dem på de nye, officielle kirkegårde. Problemet er bare, at han snyder med kister, med identiteter, med alt. Et gigantisk svindelnummer, der skal betale for restaureringen af hans familieslot.

Det er spændende, det er grumt, det er lattervækkende og gyseligt. En gribende historie skrevet med en naturalisme så detaljerig og malerisk som selveste Thomas Mann i sit hovedværk “Buddenbrooks”. En af Manns personer blev forsynet med en bakkenbarter af form som en kotelet, og samme visuelle trick benytter Lemaitre: Alle hans mandlige personer tildeles mere eller mindre monstrøse karakteristika, der gør dem let genkendelige og endnu lettere at tage stilling til. Ikke ligefrem nudansk realisme, men pokkers meget mere underholdende.

Gallisk esprit i en fersk verden. Hvis Lemaitre evner at fortsætte på det tårnhøje litterære niveau, han lægger for dagen, kan han meget vel ende som en af de funklende stjerner på evighedens firmament.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter