0 kommentarer

Vi ses bare af Hanne Andersen Giersing

af d. 10. maj 2016
Info
 
Sideantal

172

Udgivet

2016

ISBN

978-87-406-0978-3

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Vi er et eller andet sted langt ude i provinsen og møder nogle forskellige mennesker, der kender hinanden fra skolen, som naboer, som venner mm.

Ikke alle er så gode venner som de giver udtryk for, men selv om drillerier mm er at finde alle vegne så er alle alligevel afhængige af hinanden, for i et lille samfund hvor alle kender alle er det ikke sjovt at være udenfor.

Vores hovedperson, Lea, er en tyk trunte som de fleste ikke vil have noget med at gøre, dog er Bianca en del hos hende og de er vel i mangel af bedre veninder. Lea er jomfru, men ender med at miste sin mødom til en fyr som hun vildt godt kan lide, problemet er bare at han er mere end fuld da de sker. Lea ender også med at blive gravid, og det jo ikke noget man bare lige fortæller, slet ikke derhjemme.

Bianca bor hos sin far, der er dybt alkoholiseret, der er en gut, Gunnar, der lejer et værelse. Gunnar er en klam skid, men hjælper alligevel også Bianca med at styre hendes far, når alkoholen tager over. Bianca lever mere eller mindre som et udskud. Hun går for lud og koldt vand, nasser især hos Lea bare for at få noget at spise. Hun virker retningsløs og uden planer for sit liv. Men hun er god til at sætte hanke på spande.

Bogen er egentlig ret kedelig. Hurtigt læst og selv om den indeholder sex, druk osv, så fanger den aldrig rigtig. Det er som om man bare vil fortælle, at bor du i provinsen så er det sådan her dit liv er ,og den slum kan du ikke bare komme ud af. Den bliver negativ og en smule dyster og jeg må indrømme, at jeg som læser sidder tilbage og ikke helt ved, hvad det er jeg skal have fået ud af at have læst bogen.

At virkeligheden så rent faktisk ser sådan ud for en hel del, ja det da trist, men at man skildrer det er jo ikke rigtig noget, der rykker ved noget som helst.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter