Nobelprisen
0 kommentarer

Vi forældreløse af Kazuo Ishiguro

af d. 7. maj 2018
Info
 
Sideantal

344

Udgivet

2018

ISBN

978-87-02-25937-7

Originaltitel

When We Were Orphans (på dansk ved Jørgen Nielsen)

Udgave

2. udgave, 2. oplag

 

Fra tid til anden stifter man som læser bekendtskab med en forfatter, der aldrig har skrevet en dårlig bog.

En sådan forfatter er den britiske forfatter Kazuo Ishiguro, der vandt Nobelprisen i litteratur i 2017. Her i Danmark er han måske mest kendt for at have skrevet romanen ”Resten af dagen”, der er blevet filmatiseret med den fremragende Anthony Hopkins i en af hovedrollerne.

Faktum er dog, at Ishiguro er forfatter til en række andre romaner, der er oversat til dansk og genudgivet på Gyldendal efter, at han vandt Nobelprisen.

”Vi forældreløse” er titlen på en af forfatternes øvrige romaner, der har givet mig en af de bedste læseoplevelser jeg har haft i et godt stykke tid.

Romanen foregår i nutidens London, hvor Christopher Banks har bosat sig med planer om at arbejde som detektiv – et job, som han har drømt om at have det meste af sit liv. En slags drengedrøm, der går i opfyldelse.

Han har dog bagtanker med jobbet da han i virkeligheden ønsker at opklare hvad der er sket med hans forældre, der forsvandt under mystiske omstændigheder i Shanghai da han var 10 år gammel. Efter forældrenes forsvinden flyttede han til England sammen med en onkel Philip, der nok i virkeligheden slet ikke er en biologisk onkel men derimod en undskyldning for at blive lukket ind i England uden at myndighederne spænder ben for opholdstilladelsen.

”Vi forældreløse” er en rigtig fremragende og spændende bog. Spændende fordi det næsten er en krimi at læse om opklaringsarbejdet i forhold til forældrenes forsvinden. Men – også meget spændende at læse om hvordan oplevelser i barndommen og barnets oplevelse af tingenes tilstand kaster skygger langt ind i voksenlivet. Det er på den både en blanding af en krimi og et psykologisk drama.

Ishiguro har begået et lille og menneskeklogt mesterværk, der rører læseren og som næsten er endnu bedre skruet sammen end ”Resten af dagen”. Fem stjerner og en varm anbefaling herfra.

 

lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter