0 kommentarer

Verdensåret af Lars Flemming

af d. 30. juli 2015
Info
 
Sideantal

132

Udgivet

2015

ISBN

978-87-92895-56-1

Originaltitel

Verdensåret

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Digtene handler om forfatterens fødeår. Han sætter ord på hvor taknemmelig han er for at have fået lov at blive født, præcis det år, på det tidspunkt, på det sted, af de forældre. Han formår dog også at være lidt sarkastisk og sætter sin barndom op som værende lidt skærmet for, at det der sker i nyhederne mere er voksenfilm end virkelighed. Han sætter spørgsmålstegn ved, hvad forældrene har sagt til ham om verden udenfor andedammen.

Han fortæller om krige der er kommet og gået og været i gang. Han fortæller om den teknologiske bølge som vi dag alle er mere eller mindre afhængige af og som kom rullende uden at vi egentlig tænkte over det.

Han fortæller om livets storhed og forfald. Om glæden ved som barn at vokse op trygt og have noget at se frem til. Men også at der er en bagside og at man kan opleve gråd, sorg og mismodighed.

Mest af alt er det digte der viser en taknemmelighed over livet i sig selv. Det at være til stede, opleve, mærke, føle og eksistere på godt og ondt. Og så er det en hyldest til barndommen, som er så vigtig, for er man først blevet voksen så er livet ved at nå vejs ende. Og er man voksen handler alt om politik, krig og ufred og om blot at være.

Digtene er ikke nødvendigvis særlig dybe, det kommer an på læseren, da de kan tolkes meget forskelligt. De er skrevet med en omtanke så alle kan forstå hvad der menes, men også så man kan nikke genkendende til livets forskellige stadier og situationer. Og især hvis man havde en tryg opvækst vil man have nemt ved at fange smilet i ordene, når verden betragtes gennem øjnene på en der reelt aldrig har manglet noget. Noget som forfatteren også godt selv ved, hvilket skinner godt igennem.

Man er ikke i tvivl om at forfatteren er og har været en privilegeret person og det er en person, der derfor tør være sarkastisk, når verden beskues.

Der er ikke noget navlepilleri her, men blot nogen gode tanker om, at livet faktisk er hvad man selv gør det til.

“Tændstikker

At tænke sig:
en tændstikæske
tændstikkerne især
liggende i periodisk stilhed
afventende på sit øjebliks funktionelle gerning:

Hvor jeg til tider misunder
al det lys og varme
de trods alt får

som jeg til enhver tid
kan dele med dem”

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter