0 kommentarer

Verdens vinter af Ken Follett

af d. 16. november 2012
Info
 
Sideantal

908

Udgivet

2012

ISBN

978-87-7079-073-4

Originaltitel

Winter of the World

 

Kærligheden overvinder alt. Det er vist den vigtigste pointe i Ken Folletts nye megaepos, “Verdens vinter”. Sjældent har så mange elsket så intenst mod så hårde odds. Klasseskel, afstande, overbevisninger,
alderskløfter – overalt river kærlighedens brusende strøm uoverstigelige diger ned.

Hvis “Giganternes fald” – første del i en ambitiøs historisk trilogi om et antal familier fra England, Wales, Tyskland, Rusland og USA – er at ligne med en stjernebestrøet A-film iscenesat af en mesterinstruktør, må
efterfølgeren, “Verdens vinter”, beklageligvis betegnes som en B-film.

De stærke karakterer fra 1’eren optræder som blodfattige gamlinge i 2’eren, mens deres ægte og uægte afkom har hovedrollerne i 2’eren. Og de er en mat afglans af den forrige generation.

Hvor “Giganternes fald” foregår omkring 1. Verdenskrig, udspiller “Verdens vinter” sig i årene op til, under og lige efter 2. Verdenskrig. Fascismen stikker sit grimme ansigt frem overalt – også i Storbritannien og USA – og som bekendt vinder onkel Adolf, Mussolini, Franco og den japanske kejser første match på teknisk knockout. Langsomt kommer den allierede krigsmaskine i gear, og så er der bøllebank til slemme drenge.

Vi er med ved mange mindeværdige begivenheder i 30’erne og 40’erne: Hitlers magtovertagelse, Blitzkrieg over London, de germanske panserdivisioners sejre og nederlag i Rusland, tyskernes etniske udrensninger, japanernes sænkning af den amerikanske Stillehavsflåde i Pearl Harbour, tusindårsrigets kollaps og russernes grusomme hævn, opfindelsen af a-bomben, Marshall-hjælpen og den kolde krigs start. Selv om der males med bred pensel, er det både underholdende og velresearchet.

Follett formår elegant at holde et enormt persongalleri, utallige politiske strømninger og et stort antal forskellige miljøer anno dazumal i spil. Hitler, Stalin, Churchill og Roosevelt vækkes til live og opleves som mennesker af kød og blod. De strategiske overvejelser er troværdige og interessante, ikke mindst fordi de kommer til at definere en verdensorden, der stadig eksisterer så mange år efter.

Problemet er, at de dramatiske begivenheder i “Verdens vinter” virker, som om de primært skal fungere som en kulørt kulisse for aktørernes ofte banale kærlighedseventyr og andre personlige forviklinger.

Daisy, ung amerikansk skønhed og en bogens absolutte topfigurer, har i starten hovedet fyldt med drømme om smart tøj, uforpligtende luksus og ægteskab med en britisk dandy. Side op og side går med dette vås. Indtil tøsen pludselig ser lyset og på et splitsekund forvandler sig til en uselvisk ambulancefører, der redder snesevis af hårdt sårede under tyskernes bombeangreb på London. Barbara Cartland, go home!

Næsten endnu værre er de krumspring, Follett gør sig, for at hovedpersonernes veje kan krydses de mest obskure steder på kloden. Det er tordnende utroværdigt. Og så føles slutningen påklistret og utroligt jappende. Hvorfor ikke bare stoppe ved de 800 sider?

Alligevel må man tage hatten af for Folletts jætteindsats. “Verdens vinter” er en ordentlig mursten, men den er nem og sjov at læse. Min anbefaling er dog at starte med “Giganternes fald”, der ikke alene er en bedre bog, men også sætter rammerne for sin efterfølger.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter