0 kommentarer

Vejs ende af Lisbeth Brun

af d. 5. juni 2007
Info
 
Sideantal

257

Udgivet

2006

ISBN

87-02-05154-0

 

Mit første blik på “Vejs Ende” var nok til at jeg lagde bogen fra mig igen og lovede at begynde dagen efter. Den hvide kirke med det røde tag der præger bogens omslag, virkede ikke befordrende på min lyst til at læse i bogen, men så kom den dag hvor jeg skulle rejse i tog i 2 timer. Jeg giver som regel altid en bog 50 sider til at interessere mig og det var også tilfældet her, blot var jeg holdt op med at kigge på sidetal efter 10 sider. Bogen er godt skrevet, historien fungerer og sproget er helt specielt.

Lærke er arkitekt. Hun har valgt karriere frem for familieliv og har valgt ikke at lytte til sin indre stemme, som beder hende slappe af, før hun går ned med stress. I stedet arbejder hun stædigt videre i en 60-80 timers arbejdsuge, indtil hun en dag i et mødelokale går i opløsning. Sygemeldt opsøger hun sin psykolog og stopper op i sit liv for at se sig omkring og gøre status. Efter kort tid tager hun over til Nordjylland hvor hun voksede op og køber et sommerhus i sin barndomsby i forsøget på at komme på fode igen mentalt.

I sommerhuset traver hun minderne igennem fra dengang hun lige var blevet hentet op til sine plejeforældre og til sin sidste seriøse kæreste og det er et stykke kulturhistorie at læse hvordan livet var i fiskerleje dengang. Lisbeth Brun har fuldt styr på sit persongalleri og tegner billedet op i brede strøg, som er en fryd at læse.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter