0 kommentarer

Vejen til stjernerne af Barbara Bickmore

af d. 8. august 2007
Info
 
Sideantal

523

Udgivet

2007

ISBN

978-87-11-29245-7

Originaltitel

Stairway to the stars

 

Frank ønsker at gifte sig med sin drømmekvinde Annie, men han vil give hende den tilværelse hun fortjener. Han ønsker ikke en fremtid, hvor hver dag skal være en kamp for at skrabe sammen til tilværelsen. Annie som er en hårdtarbejdende pige, der til daglig udfører mandfolkearbejde hjemme på gården, siger straks ja, da Frank frier til hende, men insisterer på at tage med ham i hans søgen efter guld eller sølv i bjergene. Med en vilje til at få det bedste ud af enhver situation, kærligheden til hinanden samt en god portion held vender parret tilbage til civilisationen med en formue og til en fremtid i absolut velstand.

Penge kan åbne døre og gøre det umulige muligt, men familien må sande at lykken ikke er sikret fordi man har masser af penge. Annie og Franks kærlighedsfyldte ægteskab går ikke just i arv til børnene og børnebørnene der kæmper med andre typer af problemer end de selv har gjort. Barnebarnet Alexandra gifter sig med Hertugen af Yarborough, et fornuftsægteskab indgået af Hertugen for at sikre sine forældre en arving. Alexandra kommer derfor til at leve et ensomt liv i England langt fra sin amerikanske familie, men hun vender selv sin skæbne, da hun med økonomisk støtte fra sine bedsteforældre engagerer sig dybt i hjælpearbejde.

Historien omhandler ikke kun en families skæbne gennem krigsårene, men også om en kvinde der gør en forskel. Selve den historiske skildring om franske børn der bringes i sikkerhed i England er gribende og jeg fandt også skildringen af de forskellige menneskeskæbner underholdende at læse om. Jeg har læst alle Bickmores bøger og mine favoritter er stadig “I akaciens skygge” samt “Vest for månen”. Misforstå mig ikke, bogen er utrolig god, men miljøet som skildres er meget anderledes, da det er ene velstående mennesker bogen handler om. Som i andre af Bickmores bøger er kærlighed et centralt tema, og det er noget som forfatteren forstår sig på, så hvis du er på udkig efter en god kærlighedsroman så er denne et godt bud.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter