0 kommentarer

Vanviddets pris af Torben Svendsen

af d. 4. april 2015
Info
 
Sideantal

294

Udgivet

2015

ISBN

978-87-93305-05-2

 

Alf Marcussen arbejder ellers i det danske politi, men hans metoder er til tider lidt kritisable. Ved en arrestation af to tyrkiske forbrydere, var Marcussen lidt hårdhændet i sin behandling af disse. Hans kvindelige chef vælger at han skal sendes til udlandet, indtil historien er “glemt” af den danske presse.

Marcussen er mildt sagt slet ikke begejstret for at skulle til Lyon idet hans forestilling om franskmænd er, at de er arrogante og snobbede. Han skal samarbejde med den lettere excentriske Marcel Laurent, der ved første øjekast, er alt for fransk til Marcussens smag.

Dette ændres dog efter han er faldet til i gruppen af efterforskere, de kommer fra mange forskellige europæiske lande. De arbejder med forbrydelser der har sit udspring i politiske holdninger og ideer.

Der sker et opgør i det nynazistiske parti i Tyskland og der sker en rokade i ledelsen. Det gør den ekstremt inkarnerede Martin Wenger overbevist om, at han er den eneste der kan føre sine landsmænd tilbage igen, til den filosofi Hitler implementerede i sin tid. Han begynder sin personlige mission: systematisk at udrydde sine fjender.

Bogen er meget fængslende og der er et rigtig godt flow i historien. Forfatteren har virkelig lavet et flot research arbejde omkring nazismen og dens historie. Så historisk set er bogen også interessant.

Forfatteren formår at beskrive steder, huse, byer og landskaber på en måde så det virker somom du selv er tilstede.

Makkerparret vi møder i bogen lægger virkelig op til at der sagtens kan komme en roman nr. 2 med dem i hovedrollerne. Deres samspil er meget underholdende. Man griner, gyser og føler med dem hele vejen igennem.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter