0 kommentarer

Vandpest af Merete Pryds Helle

af d. 5. april 2003
Info
 
Sideantal

134

Udgivet

1993

ISBN

87-418-6679-7

 

Det er sjældent, at jeg bliver fysisk påvirket af at læse en roman, men ”Vandpest” gik lige i nervesystemet; bogen er simpelthen ren klaustrofobi!

Den unge kvinde Beatrice, der som barn mistede sin fiskerfar til havet, er som voksen en lidt sær, indesluttet læsehest. En dag bliver hun hevet med på en ballonfærd af sin kæreste Malcolm, og den udvikler sig til et rent mareridt for dem begge to. De havner i et mystisk og mildest talt omskifteligt landskab, der bebos af et yngre ægtepar og deres datter Kate. Det tager ikke lang tid for Beatrice at opdage, at det ikke blot er landskabet, der er noget helt galt med.

”Vandpest” er en underlig bog både af form og indhold. Dens opdeling i en hovedtekst og de sidestillede uddrag og illustrationer fra bl.a. en lang række gamle naturvidenskabelige værker kræver læserens yderste opmærksomhed. Det gælder om at holde tungen lige i munden, hvis man ikke vil kastes af vognen før tid.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter