0 kommentarer

Vampyrkongen af J.R. Ward

af d. 3. februar 2012
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

606

Udgivet

2011

ISBN

978-87-588-1001-0

Originaltitel

Dark Lover

Udgave

1.udgave

 

”Vampyrkongen” omhandler et hemmeligt broderskab af vampyrer, som forsøger at forsvare vampyrfolket imod både afsløringen af deres eksistens, men især imod en hær af vampyrjagere.
Desuden er der den kvindelige hovedperson, som er en ung kvinde, som forelsker sig i lederen af broderskabet.

Her er grundlaget for endnu en traditionel vampyrhistorie lagt, men denne gang har de omskrevet myten. Man kan ikke omdannes til vampyr, det er arveligt. Vampyrerne indtager ikke føde gennem mennesker, men ved at drikke blod fra hinanden – derudover spiser de helt almindelig mad.
De har seksuelle forhold, både med hinanden og sommetider med mennesker – nogle hede scener i læsningen.
Derudover er bogen spækket med kampscener, spænding, mystik og alt det som hører sig til.

Normalt er jeg lidt skeptisk når det gælder omskrivninger af vampyrmyten, men Ward kommer bestemt rigtig udmærket fra det. Fortællingens miljø er nemt at acceptere, det samme er “den nye myte”.

Jeg læste bogen på få dage og greb mig selv i at snige mig til at læse i den i små pauser i løbet af dagen.

Det fremtræder klart at bogen er første del af en serie, da den på sin vis virker som en præsentation af et persongalleri – men den fastholder lysten til at læse den næste i serien. Jeg glæder mig i al fald til næste bog udkommer på dansk i februar.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter