0 kommentarer

Valmuemanden af Christian Frost

af d. 16. juni 2018
Info
 
Sideantal

439

Udgivet

2018

ISBN

978-87-7200-209-5

Originaltitel

Valmuemanden

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Bravo – bravo – bravo!

Jeg elsker valmuer, og bogens titel og det smukke omslag fangede min opmærksomhed. Jeg har ikke tidligere læst noget af Christian Frost, men ham skal jeg da holde øje med fremadrettet.

Der er fuldt tempo på, og en helt masse twists, der holder spændingen oppe gennem samtlige 96 kapitler og 439 sider, og det er noget af en bedrift. Det er en bog, der kan holde en vågen den halve nat. Super godt.

16-årige Hania og 9-årige Inga forsvinder sporløst på vej hjem fra skole. Trods massiv indsats fra politiet er de to piger som sunket i jorden, og lokalsamfundet har en teori om, at Hania er stukket af fra sin plejefamilie og har lokket lille Inga med sig.

Bog starter i en kold celle i Spanien, hvor vi møder Hania, der næsten nøgen er spærret inde i en lille uhumsk celle og lever under forfærdelige forhold. Inga, viser det sig senere, lever under mere luksuriøse forhold, selvom også hun er fange.

Det danske politi kommer på sporet af de to piger, da nogle tyske turister finder lille Inga druknet i en spansk flod. Inga var klædt i en fornem kjole og knugede sin bamse ind til sig, da hun døde. Hvordan er Inga havnet i Spanien, og hvor er Hania?

Bogen er opdelt, så vi kapitel for kapitel stifter bekendtskab med en broget flok, hvor man nok aner, at de mange bolde til sidst skal ende i én kurv. Det er på intet tidspunkt kedeligt og Christian Frost holder sig fint til plottet og historien og bruger ikke unødig tid på kedelige detaljer.

De to efterforskere Erik Otto Falster og Lars Hede er gennemgående figurer i Christian Frosts krimiserie, hvor de to tidligere hed ”Araberen der var hvid som sne” og ”Gud er bare hund stavet bagfra”. Det betød ikke noget for mig, at jeg ikke havde læst de to første bind, og det var rigtig dejligt. Ofte er det sådan med serier, at vi absolut skal have refereret, hvad der er sket i de tidligere bøger for at få et nuanceret billede af efterforskerne. Det var slet ikke vigtigt her. Man kunne sagtens læse bogen som en selvstændig historie. Og vi slap også for cliffhængeren, der lokker med næste bog.

Bogen kommer helt ind under huden på personerne – og de onde, er ikke altid onde, og de gode er ikke altid gode. Der er ingen stereotyper, men nuancerede mennesker af kød og blod, flere steder zoomer man så meget ind på personerne, at det er som at være der selv. En godbid af en thriller – sikke en film, der kunne blive ud af det.

Jeg må vist se at få læst de to første bind i serien, for jeg har læst, at serien planlægges at skulle omfatte i alt 10 bind.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter