0 kommentarer

Valhalla i nye klæder af diverse kunstnere

af d. 7. november 2019
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

96

Udgivet

2019

ISBN

978-87-11-90437-4

Originaltitel

Fest- og hyldestalbum i anledning af Valhallas 40-års jubilæum, redaktører: Pia Christensen (f. 1955), Carsten Søndergaard (f. 1955) ; oversætter: Carsten Søndergaard (f. 1955) ; kunstnere: Jussi Adler-Olsen, Peter Madsen, Henning Kure m. fl.

 

Selvom Valhalla i hyldestalbummet her er lagt trygt i andres hænder, præger Peter Madsens streg både forsiden, og en lille skælmsk historie som han sammen med sin gamle Valhalla-medforfatter Henning Kure, har skabt til albummet. Og meget sigende er den historie albummets højdepunkt. Det er ikke uden grund at det var de to, og ikke alle mulige andre, der skabte Valhalla og gjorde serien til det den var. Sagt på en anden måde halter albummets resterende indhold stærkt bagefter, selvom kærligheden til serien skinner igennem overalt. Men det er som et hyldestalbum med Queen sange indspillet af andre musikere: det når aldrig op på højde med originalen. Det skal man besinde sig på, før albummet tages i brug.

Et højdepunkt blandt hyldesterne er Rune Rybergs historie om Freja og Loke, og Jussi Adler-Olsens forord hvor han fortæller om sin tid som indehaver af den tegneseriebutik hvor Peter Madsen og Henning Kure mødte hinanden, og skabte det første album, ‘Ulven er løs’. Den historie er guf for enhver Valhalla fan.

Albummets billedside er imponerende, gæstetegnerne er meget talentfulde, og derfor er det en nydelse. At alle historier er presset ned på to sider har indimellem gjort at muligheden for at fortælle en historie er for begrænset. Ikke alle lykkes med at udnytte det korte format.

Men overordnet set er albummet læseværdigt, og for en Valhalla fan er der absolut ingen vej udenom.

Lån tegneserien på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter