0 kommentarer

Vaffelhjerte af Maria Parr

af d. 24. september 2012
Info
 
Sideantal

175

Udgivet

2012

ISBN

978-87-92439-29-1

Originaltitel

Vaffelhjarte

 

Vaffelhjerte er historien om Theo, som fortæller om livet i Knald-Mathilde og sine eventyr med sin bedste veninde Lena, som spiser som en hest og ligner en cykel. Theo er en stille og rolig fyr, mens Lena er en rapkæftet ballademager, som ofte skælder Theo ud for sin uduelighed.

“Lena er min bedste ven, selv om hun er en pige. Jeg har aldrig sagt det til hende. Det tør jeg ikke, for jeg ved ikke om jeg er hendes bedste ven. Nogle gange tror jeg det, og nogle gange tror jeg det ikke. Det kommer an på så meget. Men jeg tænker meget over det, især når der sker sådan noget som at hun falder ned fra tovbaner på madrasser som jeg har lagt der; så tænker jeg at jeg ville ønske hun sagde at jeg var hendes bedste ven. Hun behøver ikke at sige det højt eller noget. Hun kunne bare sige det mens hun rømmede sig. Men det gør hun aldrig. Lena har et hjerte af sten, sådan føles det, indimellem.”

Med indsigt i nutidig børneliv fortæller den norske Maria Parr med indlevende sprog om alt det, der enten kan eller vil ramme en lille knejt og hans veninde.

Lena har ingen far, men hænger en efterlysning på én op i supermarkedet. På sin fødselsdag er hun syg og ligger og sover i sengen, og da hun vågner op, ser hun ind i ansigtet på den læge som er der for at se til hende, og hun tror hendes ønske er gået i opfyldelse: “En far! … Men mor, jeg fik jo en cykel! Fortsatte Lena og lo af glæde mens hun sad der med prikker og feber og hele molevitten. – Jeg…jeg er læge, stammede den stakkels læge. – Mor, han er også læge! Det er da praktisk!”

Dette er bare en af fortællingerne i denne meget fine og moderne og realistisk-romantiske børnebog, som er en perle og som burde stå på hylden med alle de gamle klassikere, som forældre foretrækker at læse for deres børn. Udover ønskede fædre, tager bogen emner op som død, skolegang, traditioner, at skulle flytte væk, at skulle tjene penge til sin egen fodbold, at lære af sine bedsteforældre og lege 2. verdenskrig.

Maria Parr er af andre blevet kaldt en moderne Astrid Lindgren, hvilket siger lidt om hendes evner til at underholde både børn og voksne. Jeg tilslutter mig det bifaldende kor og minder desuden om ’Tonje Glimmerdal’ af samme forfatter, som også er udkommet på dansk på Batzer & Co.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter