0 kommentarer

Utæmmet liv af Jeanette Walls

af d. 29. november 2012
Info
 
Sideantal

362

Udgivet

2012

ISBN

978-87-92845-17-7

Originaltitel

Half broke horses

Udgave

1.udgave

 

“Utæmmet liv” – er den danske titel på “Half Broke Horses”, og jeg synes den danske titel ganske fint dækker, hvad læseren kan glæde sig til.

En roman spundet på et virkeligt liv, en roman om det barske liv på prærien – ganske som vi husker det fra “Det lille hus på prærien” og “Udvandrerne”.

Jeannette Walls skriver om sin bedstemor Lily, der kan betegnes som utæmmet. En drengepige, der ikke er bange for at tage en udfordring op, en sej og stærk kvinde, der tog livet i de mundfulde de kom.

Historien er fortalt i jeg form – ganske humoristisk og som læser kan man godt føle man er lige midt i det barske vesten, hvor en mand var en mand og en kvinde en kvinde. Men her møder vi en kvinde, som opfører sig som en mand og ikke lader sit køn begrænse sig.

Romanen giver samtidig et unik indblik i hvordan livet var i begyndelsen af sidste århundrede “over there” – og man keder sig på intet tidspunkt i fortællingen.

Det er ganske prisværdigt, at Jeannette Walls har valgt at skrive bedstemoderens liv om til en roman, for mange gange overgår virkeligheden jo fantasien. Og de historier, jeg hidtil har læst om eller set på film, har aldrig haft et tema som denne roman: Utæmmet liv.!

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter