0 kommentarer

Uren af Karen Schultz

af d. 23. november 2018
Info
 
Sideantal

420

Udgivet

2018

ISBN

978 87 648 00210

Originaltitel

Uren

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 
I denne bog møder vi Karen som bliver født i 1959 uden for ægteskab. Dette er en skamfuld ting og derfor ikke noget man snakker højt om. Karens mor har svært ved at tingene er på den måde, men hun formår alligevel at give Karen en lykkelig barndom. I hvert fald indtil hun vælger at gifte sig med Karens stedfar.
Han er en mand som Karen aldrig får et godt forhold til. Og især ikke på grund af alle de seksuelle hentydninger mm, som stedfaderen kommer med. Hans konstante fremvisning af sine egne ædlere dele, hans grænseoverskridende behov for sex med Karens mor – som altid skal foregå for åben dør. Og hans svingende måder at opføre sig på. Efterhånden som Karen vokser op og bliver mere selvstændig, lærer hun også at sætte nogen grænser.
Karen kommer hurtigt i gang med at udforske sin egen seksualitet, og bliver allerede i en tidlig alder ferm til at få fat i de drenge hun ønsker at være sammen med. Men kærligheden er ikke nem for hende at håndtere.
Karen bliver ved at komme hjem til sin mor, men sørger altid for at køre igen inden hendes stedfar kommer hjem. Alligevel når hun til et punkt, hvor hun bliver træt af moderens vægelsind og manglende handling.
Karen ønsker at bryde helt ud af det forhold hun er i og da hun samtidig vil uddanne sig, øjner hun en mulighed.
Der beskrives klart en længsel for at komme ud og klare sig selv. Men også en usikkerhed på om Karen er god nok. Og jeg ender da også med at heppe på Karen og håbe, at det lykkes hende at få et godt liv. Der er problemet så at bogen stopper hvor den gør, så jeg aner ikke hvad der kommer til at ske videre. Jeg mangler den sidste dybde som kan gøre, at jeg virkelig føler med hende som barn. For ja, nok har hun oplevet nogen ting som ikke er rare, og den måde hendes stedfar har været på er modbydelig. Men hun har jo alligevel på en måde altid kunne gøre det hun ville, så jeg mangler et eller andet punktum, hvor jeg som læser virkelig kan sige at hold nu op, det har været barskt.
Bogen henvender sig til det mere voksne publikum. Eller i hvert fald til et publikum som forstår, hvad det vil sige at vokse op i en dysfunktionel familie. Og jeg tror bestemt at den for nogen vil være hård at læse, især hvis man kan genkende noget fra sine egne familiemønstre.
Men personligt kommer jeg ikke nok i forbindelse med hverken den ene eller den anden følelse undervejs, hvorfor jeg ender med at syntes der er for lidt dybde.
Det er en velskrevet roman, som jeg tror andre end mig vil kunne få mere ud af. Og jeg må sige at selv om jeg ikke er helt op og ringe, så vil jeg gerne læse fortsættelsen, som er planlagt, på et tidspunkt.
Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter