0 kommentarer

Ungarks rapsodi og Porten til Orienten af Vittorio Giardino

af d. 16. december 2019
Info
 
Sideantal

188

Udgivet

2019

ISBN

978-87-7176-032-3

Originaltitel

Rapsodia ungherese og La porta d'Oriente - Oversat af Dorthe Frei Christensen

Udgave

1. samleudgave

 

Forlaget Fahrenheit udgiver lige i tiden tegneserier, som var jeg en del af redaktionen. Det er i hvert fald udgivelser, der falder lige i min smag. Selvom Max Fridman nok er en bog, jeg ville være gået forbi på biblioteket, så blev jeg helt fanget af historierne. Vittorio Giardino er nok det tætteste vi kommer en John le Carré i tegneserieform.

Han tegner i stilen den klare linje som Hergé var grundlæggeren af, og som man også ser hos bl.a. Edgar P. Jacobs Blake og Mortimer. Sjovt nok ligner Max Fridman piberygende Mortimer fra samme serie, måske en lille hyldest? Faktisk kunne han også ligne forfatteren selv…

Jeg er vokset lidt fra Hergé stilen, synes den kan virke lidt anonym og livløs, men Giardino har en helt anderledes naturlig stil, og tillader oven i købet nøgenhed.

Bogen indeholder historierne Ungarsk rapsodi og Porten til Orienten, der tidligere har været udgivet i albumformat i 80’erne.

Max Fridman har deltaget i den Spanske Borgerkrig, været agent for Frankrig og er nu tobakshandler i Genève, hvor han bor mondænt ved Genèvesøen med sin 10 årige datter. Han ønsker blot at leve i fred, men bliver nærmest tvunget til en ny opgave af sin tidligere chef. Han sendes til Budapest, hvor en række agenter er blevet myrdet. Han teamer op med den sidste overlevende, og forsøger at rede trådene ud.

I Porten til Orienten, som også foregår i 1938, bliver han rodet lidt ufrivilligt ind i en sag om en sovjetisk afhopper, der er forsvundet i Istanbul, og som flere forskellige efterretningstjenester vil have fat i.

Begge historier er utrolig flot tegnet. På den medfølgende DVD kan man se i dokumentaren, Rebels and Spies – the graphic novels of Vittorio Giardino, hvordan han bl.a. bruger en meget spids fyldepen i sit arbejde, men også hvordan han bruger at sidde på de autentiske steder og lave skitser, som han bruger i historierne. Ligeledes bruger han gamle fotografier og bøger fra den tid som inspiration. Alt sammen med til at gøre hele oplevelsen utrolig pålidelig og virkelig. Sat sammen med et par rigtig fine agenthistorier, så ender hele værket ud i en klassisk og tidløs oplevelse, som det også nævnes i dokumentaren.

Selvom der er lidt for meget aktion til at det kunne være en Carré historie, så hænger der alligevel en snert af ham i historien, ligesom en duft af noir og nogle uforlignelige femme fatales.

En utrolig flot udgivelse! Den tredje historie i serien, No Pasarán, er også udgivet af Fahrenheit. Det kunne have været dejligt med en helt samlet udgave med alle tre historier, men No Pasarán er på 240 sider, og med denne bogs 188 sider, bliver det nok lidt for omfattende, men læses skal den!

En rigtig fin detalje med den vedlagte DVD, der var meget spændende og informativ. Første halvdel handler om Max Fridman serien og sidste halvdel om Jonas Fink serien.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter