De Gyldne Laurbær
0 kommentarer

Undtagelsen af Christian Jungersen

af d. 11. april 2007
Info
 
Sideantal

621

Udgivet

2004

ISBN

87-02-03370-4, 978-87-02-03370-0

 

På Dansk Center for Information om Folkedrab arbejder Iben, Malene, Camilla og Anne-Lise. Iben og Malene er perleveninder og betydeligt yngre end Camilla og Anne-Lise. Således arbejder de på en – umiddelbart, fredfyldt, hyggelig lille arbejdsplads, da Iben og Malene begge modtager en trusselsmail. Mailen er skrevet på fejlfrit engelsk og i en formulering som tyder på både dannelse og kendskab til det de begge arbejder med – folkedrab.
Og scenen er sat for en mærkelig og stærkt uforudsigelig bilmotor. Benzinen er krydret med 80% ufortyndet arbejdsplads-mobbemekanismer og de sidste 20% er fordelt på generelt om ondskab og lidt om den menneskelige psykes krinkelkroge når den bliver præsenteret for kærlighed, jalousi, tragedie og uforklarlige hændelser.

Dog.
“Undtagelsen” virker ikke.

Og for at illustrere dette vil jeg – gud bedre det, sammenligne den med en bil.
En bils mest grundlæggende elementer er benzin og motor så den kan køre fremad, og et hjulsæt så den kan bevæge sig. på samme måde er en knaldromans mest grundlæggende elementer stof og handling til at køre fremad, og en pointe eller en “rød tråd” til at bevæge sig.

Uden nogensinde at have kørt en bil, kan jeg nu forestille mig den lækre fornemmelse af en ny, lækker bil. Motoren brænder regelmæssigt brummende benzinen af, og bilen tonser bare derudaf med en helvedets fart på. Men pludselig! – fuldstændig ud af den blå luft, eksploderer alle fire hjul i en skræmmende gruppepunktering. Der er med stor sandsynlighed enten tale om gemen sabotage eller om en fatal “fejllegering” hos dækproduktionen. Præcis som med “Undtagelsen” – udskift dog dækproducenten med Christian Jungersen.

Hans pointe og hans røde tråd, eksploderer simpelthen uden varsel, og efterlader en vantro læser. Mere end det siger jeg ikke. Det kan jeg ikke hvis jeg skal bevare bogen læseværdig for mine egne læsere.

Man forventer sig så meget af dem. De ser så tilforladelige og holdbare ud, hjulene, og man er sikker på at de holder hele vejen igennem, og at Jungersen nøje har gennemtænkt deres samarbejde med den brølende fejlfri motor. Ah-Ah. Bedre held næste gang Christian Jungersen. Nogle gange er det simpelthen det smarteste at gøre som læseren forventer man vil gøre. Det havde i det mindste fået undertegnede op på tre stjerner.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter