0 kommentarer

Undskyldningen Af Hanne-Vibeke Holst

af d. 9. juli 2011
Info
 
Sideantal

422

Udgivet

2011

ISBN

978-87-02-11562-8

 

Jeg havde virkelig glædet mig til denne bog af Hanne-Vibeke Holst, for jeg nød i den grad hendes trilogi om kvinder i politik. Denne bog springer i tid fra at vi følger Helena Tholstrup, som er operachef for Berliner Oper til at vi er tilbage i tiden omkring 2. verdenskrig. Helena står lige foran at skulle modtage en prestigefyldt pris for sin opsætning af en ret omdiskuteret opera. Helena skal have besøg af sin datter, som hun har et ret betændt forhold til. Denne datter medbringer sin nye muslimske kæreste og Helena er i tvivl, om dette forhold kun er baseret på at skulle teste hendes tolerance som mor. Tilbage i tiden omkring 2. verdenskrig hører vi om Helenas slægt og de mange forviklinger, som pludselig får betydning helt op i nutiden.

Bogen er velskrevet, som jeg også forventer af en bog af denne forfatters hånd. Den lever bare slet ikke op til mine forventninger alligevel. Det er der flere grunde til. Først og fremmest er jeg sjældent glad for bøger som springer meget frem og tilbage i tid, medmindre det flettes ualmindelig godt sammen til slut, og det synes jeg bare ikke sker her. Desuden er personerne vi møder i “fortiden” slet ikke beskrevet på den gode levende måde, som jeg forventer af denne forfatter. De virker en smule karikerede og bliver ikke rigtig levende for mig som læser. Men som det allermest skuffende så er slutningen af bogen direkte utroværdig i mine øjne og efterlod mig med en flad fornemmelse af at den spænding der bygges op – bare bliver til en kedelig fuser. Derfor ender denne bog på kun 2 stjerner.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter