0 kommentarer

Under nul af Bret Easton Ellis

af d. 28. december 2005
Info
 
Sideantal

169

Udgivet

2001

ISBN

978-87-638-1593-2

Originaltitel

Less than zero

 

 

 

“Under nul” er Bret Easton Ellis´ debutroman, som han udgav som kun 21-årig. Bogen gjorde ham med et slag berømt, den er efterhånden oversat til adskillige sprog og har solgt flere millioner eksemplarer.

”Under nul” foregår i 1980´ernes USA, nærmere bestemt i Los Angeles. Hovedpersonen og bogens fortæller er Clay, der er taget til Los Angeles for at hold jul med sin familie. Clay går på college på østkysten og skal nu tilbringe de næste par uger hjemme i Los Angeles.

Der er ikke nogen store begivenheder i “Under nul”. Bogen beskriver Clays dagligdag i Los Angeles i løbet af de tre ugers ferie – dagene bruger han på at tage til vilde drukfester, tage stoffer, lytte til rockmusik, sniffe kokain, gå på klubber, være sammen med sine såkaldte “venner”, der er lidt ude i hampen fordi de er randeksistenser. Derudover hører vi om Clays knap så normale forhold til hans knap så normale familie – ingen kommer hinanden ved og virker som om de er tilfredse hvis bare de har deres penge, stoffer, alkohol og fester for sig selv.

“Under nul” er meget læseværdig af flere grunde. På trods af, at der er mange hårde scener beskriver bogen overklassens fordærv og råddenhed indefra på en meget overbevisende måde. Derudover er bogen en utrolig god beskrivelse af en generation, der aldrig har haft nogen sande værdier at forholde sig til. Personerne er troværdige, sproget er brutalt og lige på og råt, men også sært medrivende og underholdende.

Jeg anbefaler derfor “Under nul” til alle, der vil have et indblik i, hvordan livet kan forme sig i det bedre borgerskab i USA. Bogen anbefales også til alle der vil have en hæsblæsende og medrivende læseoplevelse af de bedre.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter