0 kommentarer

Under en strålende sol af Khaled Hosseini

af d. 16. juli 2007
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

319

Udgivet

2007

ISBN

978-87-7714-837-8

Originaltitel

A thousand splendid suns, oversat fra amerikansk af Alis Friis Caspersen

 

Vi befinder os atter i Afghanistan, men denne gang omkring 1960. Mariam er nyfødt og bor sammen med sin mor i en lille hytte langt ude på landet. Faderen er manden i huset, hvor moderen var tjenestepige. Han afviser hende ikke, han vil blot ikke have hende i sit hus, hvor han desuden har 3 andre hustruer boende.
Mariam vokser op i den lille hytte sammen med sin mor og med de ugentlige besøg af sin far som højdepunkterne i tilværelsen. Dette fungerer fint, indtil hun 15 år gammel mod sin vilje bliver gift med en væsentlig ældre mand og flytter til Kabul. Mariams fremtidsudsigter ser ikke ligefrem lovende ud.

Laila er en ung intelligent pige ud af en god familie bosiddende i Kabul. Hun har til gengæld alle muligheder for en fremtid med en god uddannelse og kan se frem til en god og stabil tilværelse.
Russerne har besat landet, og der kæmpes i bjergene langt fra Kabul. Da Sovjetunionen går i opløsning og Majahedinerne deklamerer sejren over russerne, ændrer krigen imidlertid karakter og er pludselig blevet en borgerkrig med centrum i Kabul.

De to meget forskellige kvinders skæbne bliver igennem bogen mere og mere uløseligt knyttet til hinanden, og hele bogen er bygget op omkring disse to kvinders liv. Man formår næsten ikke at fatte hvordan et samfund kan ændre sig i løbet af de tredive år, som handlingen strækker sig over. Det viser virkelig, hvordan krig kan få de værste og mest rå sider frem i menneskene, og samtidig viser det hvilken ufattelig styrke, der kan ligge i en moders følelser over for sine børn.

Er du den mindste smule interesseret i at prøve at få en forståelse af, hvad der egentlig sker i Afghanistan og i de omkringliggende lande, så læs denne bog. Den er rå og brutal og samtidig smuk og poetisk. Kahled Hosseini har igen skrevet en bog, man aldrig vil glemme.

Læs den!

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter