0 kommentarer

Under en strålende sol af Khaled Hosseini

af d. 8. august 2008
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

319

Udgivet

2007

ISBN

978-87-7714-837-8

Originaltitel

A thousand splendid suns, oversat fra amerikansk af Alis Friis Caspersen

 

Når man først debuterer med en bog, der efterfølgende brillerer, er forventningerne til forfatteren oftest ikke høje, for blandt de fleste mennesker er den umiddelbare tanke forudsætningsvis, at forfatteren kun var en døgnflue og derfor ikke kan gøre det igen. Khaled Hosseini har været igennem dette; han skrev “Drageløberen”, blev af de fleste anmeldere rost til skyerne, og cirka fire år senere skulle han med “Under en strålende sol” vurderes igen og på en måde bevise, at det ikke var forgæves, at debutbogen har toppet bestsellerlisterne. Og “forgæves” er formentlig ikke det ord, læserne vil benytte sig af efter endt læsning af Hosseinis anden bog.

“Under en strålende sol” er en fascinerende og medrivende fortælling om de afghanske kvinders liv og vilkår gennem de seneste fire årtier. Vi hører om de forskellige kvinder, Mariam og Laila, og deres skæbner i Kabul, og vi får som læsere et ulyksaligt indblik i, hvordan kvinder blev behandlet under Taliban.
Det er en bog, der indeholder desperation og fortvivlelse i store mængder, og som læser får man selv mærket den smerte og glæde, hovedpersonerne får – vi jubler, når der er håb, og vi føler med dem og hepper på dem, når de to kvinder kæmper for at have et anstændigt liv, hvilket på mange måder syntes umuligt på grund af en endeløs krig og en fælles, uforsonlig mand.

“Under en strålende sol” er fantastisk og kan næsten kun beskrives med de dertilhørende synonymer. Læs den!

 

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter