0 kommentarer

Under en strålende sol af Khaled Hosseini

af d. 7. januar 2008
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

319

Udgivet

2007

ISBN

978-87-7714-837-8

Originaltitel

A thousand splendid suns, oversat fra amerikansk af Alis Friis Caspersen

 

Jeg vil ikke gentage én sætning fra denne bog. Jeg kan ikke vælge og jeg vil ikke afslører for meget. Desuden er bogen allerede anmeldt af andre, så du kan læse lidt om bogen hos dem. Du finder linket nederst på denne side.

Det alle vigtigste for mig er, at få fortalt andre, at dette er den bedste bog jeg nogen sinde har læst i mit liv. Den er markant bedre end Drageløberen, selv om den også fangede mig fuldt og helt.

Denne bog er som anmelderen Knudhove skriver, nok det bedste og nærmeste du kommer en beskrivelse af forholdene i Afghanistan.

Hvis man vil forstå forholdene i et andet land, så må man rejse dertil og se og føle det på sin egen krop. Hvordan kan man ellers have en mening om andres måder at leve på eller forstå det? Vi er mange der er opdraget med en evne til at bedømme andre negativt, når de andre ikke opfører sig som vi gør. Læs her om Taliban og den Afghanske regering mm og find selv din holdning. En helt privat holdning du bagefter kan forsvare og forstå.

Igen, denne bog er al læsning værd og den kan følges med de bedste bøger i verden. Jeg har aldrig læst en bog der er så dyb og ægte, hvor jeg nærmest føler hver en smerte og de få glæder bliver til store glæder i den verden de lever i.

Dette er ikke en bog med en fornemmelse af følelsespornografi. Det er ægte følelser du får frem i dig selv. Du får en bedre forståelse for mange ting i denne mærkelige verden.

Rigtig god læselyst, men husk; den er meget svær at lægge fra sig og du bliver sikkert irriteret på dem der forstyrre dig, mens du læser.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter