0 kommentarer

Under begge øjne af Benny Andersen

af d. 25. juli 2015
Info
 
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

75

Udgivet

1978

ISBN

87-418-4717-2

 

Benny Andersen er vel noget af det nærmeste landet kommer på at have en nationalskat eller nationalskjald. En uhyre produktiv forfatter, der gennem årene har udgivet utallige digtsamlinger og øvrige værker, der har begejstret befolkningen.
En af disse digtsamlinger er “Under begge øjne”, der ikke afviger synderligt fra forfatterens øvrige digtsamlinger.
Det er en relativt kort digtsamling på 75 sider fyldt med digte af variabel længde. Digtene handler for en stor dels vedkommende om relationer mellem mennesker eller om de spor, som andre mennesker sætter i os. Herudover er der enkelte digte, der handler om årstidernes skiften.

Langt de fleste af digtene er fine små kunstværker, der får smilet frem hos læseren, men det er ikke digte, der gør et uudsletteligt indtryk på undertegnede læser. Det tager en times tid at læse digtsamlingen, og et par dage efter endt læsning viste det sig, at jeg faktisk ikke kan huske særlig meget af indholdet – medmindre jeg altså sætter mig til at bladre siderne igennem på ny. Det er trods alt ikke meningen med en bog – at læseren skal have glemt indholdet efter blot to dage, så det at digtene er forglemmelige, trækker en del ned.

Benny Andersen er en mester til at jonglere med sproget, men jeg kan ikke tildele disse digte mere end 2 stjerner – ganske enkelt fordi de ikke nåede at krybe ind under huden på mig, men i stedet blot gav mig en time, hvor et smil konstant hang i mundvigen på mig.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter