0 kommentarer

Ulvespor af Steff Penney

af d. 30. december 2010
Info
 
Sideantal

430

Udgivet

2010

ISBN

978-87-92621-13-9

Originaltitel

The tenderness of wolves

 

Den skotske forfatter Stef Penney debuterer med denne spændingsroman om livet i Canada midt i 1800 tallet. Den franske pelsjæger Laurent Jammet findes dræbt og skalperet i sin hytte ved landsbyen Dove River.
3 mænd fra det allesteds nærværende “Kompagniet” kommer til byen for at forsøge at opklare drabet. Man finder dog hurtigt ud af at “Kompagniet”, som sidder på al handel med skind fra hele området, har nogle helt andre interesser at pleje.
Der er dog mange andre, der interesserer sig for at opklare mordet. En af de mest fremtrædende personer er fru Ross, som begiver sig ud i ødemarken sammen med en indianer, hr. Parker, som er mistænkt for mordet.
Der er i det hele taget mange personer, som alle har en eller anden relation til morderen eller til den dræbte, og de begiver sig alle ud i den forfrosne Canadiske ødemark, for det er tilsyneladende der, at morderen skal findes.

Det er en god bog. Selvom man skal forholde sig til mange personer, er de beskrevet på en måde så det er muligt at skelne de mange skæbner fra hinanden.
Man får også et ret godt billede af, hvordan livet kunne have været i et nybyggersamfund i Canada i 1864.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter