0 kommentarer

Ulvens folk af W. Michael Gear Og Kathleen O’Neal Gear

af d. 27. december 2007
Info
 
Sideantal

516

Udgivet

2003

ISBN

87-21-02072-8

Originaltitel

People of the Wolf

 

“Det Lange Mørke fortsatte uden ende og åd deres sjæle. Vindkvinden piskede hen over de frosne snedriver og sendte hvirvler af sne op i den arktiske nat. I sit raseri ramte hun de mammutskindstelte som Folket boede i, med et vindstød der hamrede i de frosne skind over hovedet på ham der hed Løber i Lyset.”

Midt i denne nød og elendighed forsøger Folket at overleve. De svageste er allerede bukket under, og sulten plager de tilbageværende. Løber i Lyset følger i desperation efter en enlig ulv – Dens kød vil give folket mad. Denne jagt ender med at blive skæbnesvanger for den unge mand. Gennem ulven får han en drøm, en drøm om håb. Ulv vil redde folket, han vil give dem et nyt land på den anden side af den store is, og Løber i Lyset skal være den, der viser Folket vejen.
Men let bliver det ikke. Da Løber i Lyset vender tilbage til lejren med ulvekød i favnen og et sært lys i øjnene er det ikke alle der ønsker at bryde op og følge ham mod syd, væk fra deres fædrene territorium. Den gamle drømmer Kragekalder nyder stor autoritet, og ifølge ham ligger fremtiden mod nord. Med ham følger bl.a. Ravnejæger, Løber i Lysets tvillingebror, og denne duo trækker et spor af blod med sig. For mod nord er de Andre trængt frem, og de tilbagegiver ikke frivilligt deres nyvundne land.

Dette er første del af en lang bogserie, hvor langt de fleste dog ikke er udkommet på dansk. Den er velskrevet, og har et stort persongalleri, med til tider en smule forvirrende navne. Personerne er temmelig tydeligt opdelt i gode og onde, hvilket gør bogen en smule forudsigelig. Alligevel er der plads til små twists i løbet af historien.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter