0 kommentarer

Ulven af Katrine Marie Guldager

af d. 26. december 2010
Info
 
Sideantal

284

Udgivet

2010

ISBN

978-87-02-10052-5

 

Bogen starter lidt eventyragtigt – Leonoras far beslutter sig for at finde sig en kone, og ligesom en prins der drager ud i verden for at finde sig en prinsesse, tager han bestik af de kvinder han møder på sin vej – i Køge. Da han ser Leonoras mor for første gang, ved han, at det skal være hende. Og han gør kur og vinder prinsessen, som han fører til slottet på Marievej. Men de lever ikke lykkeligt til deres dages ende.

Både Leonoras mor og far er præget af deres opvækst – hun mistede sin mor i en ung alder, han mistede sin far og kom til at hade sin dominerende mor. Begge har tendens til tungsind og depression, angst – som viser sig for Leonoras mor i form af en ulv, som først tager bolig i Leonoras mor, men senere kommer den også ind i deres ægteskab.

Deres første barn er en dreng, Henry, som ikke svarer til de forestillinger hans mor har haft om barnet: Hun havde forventet “en sød lille pige, et spejlbillede af hende selv”. Senere får de Leonora, som i langt højere grad får sine forældres kærlighed og opmærksomhed. Henry mærker den manglende kærlighed og udvikler sig et barn uden samvittighed – og han hader sin søster.

Farens to søstre kaldes frk. Lys og frk. Mørke – og som de to søstres navne handler bogen om det lyse og mørke i mennesker. Også søstrenes navne er med til at forstærke det eventyragtige i fortællingen. Da det afsløres, at Frk. Lys hedder Lone! – brydes fortryllelsen. Det er også en bog der i høj grad handler om kærlighed – eller mangel på samme. Mange uforløste drømme og længsler lever i bogens personer.

Jeg kunne godt lide bogen fra starten, der er mange spændende og sjove personbeskrivelser, både hoved- og bipersoner, bl.a. Karls gæve grandkusine Maren Katrine (med hendes forkælede kat Manse), der bliver tilkaldt for at afværge at Leonoras mor, Karls datter, gifter sig.
Den er let læst, og sprogligt flyder den godt i en blanding af dialog og en herlig alvidende fortæller. Hen mod slutningen synes jeg fortryllelsen og det eventyragtige bliver brudt, den bliver både mere dagligdags og samtidig mere “mystisk”, bl.a. får frk. Eigaard besøg af en engel! Og så følte jeg at den sluttede lidt for brat – jeg havde gerne fulgt familien lidt mere på vej.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter