0 kommentarer

Ulm af Nick Clausen

af d. 16. januar 2011
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

154

Udgivet

2010

ISBN

978-87-588-0882-6

Originaltitel

Ulm

Udgave

1.udgave

 

Peter og Steffen flytter med deres mor til den lille by Ulm. Her har hun lejet overetagen af et hus hos den natarbejdende Jørn. Allerede den første dag i byen opdager Peter noget underligt. Han er ude at gå aftentur med hunden, da han pludselig føler sig overvåget. Hunden stikker af, men Peter når at se nogle gule øjne betragte ham i buskadset.

Da en af de lokale kort efter findes brutalt myrdet, og sporene peger i retning af, at gerningsmanden har ladet et dyr gnave i liget, bliver Peter mere og mere overbevist om, at en varulv er på spil. Men ingen vil tro ham, før hans skolekammerat, Amalie, undslipper varulven med nød og næppe. Nu er de to, som ved det, men hvordan skal de overbevise politiet? Og hvem er den mystiske mand med en kæmpe rottweiler, som har lejet sig ind i det nedlagte hotel?

Jeg synes, at Nick Clausen har skrevet en underholdende varulve-historie, som får et lille twist mod slutningen. Man sidder og gætter med, og et langt stykke hen ad vejen lykkes det at holde spændingen højt. Det er en ungdomsbog, og man skal ikke forvente dybe psykologiske portrætter, men hvis man bare læser den for underholdningens skyld, så lever den fuldt op til det.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter