0 kommentarer

Udyret af Anders Roslund & Börge Hellström

af d. 25. februar 2009
Info
 
Sideantal

332

Udgivet

2005

ISBN

87-553-4987-0

Originaltitel

Odjuret

 

“Udyret” er nok den ondeste bog jeg har læst til dato. Ikke desto mindre er det en medrivende krimi af 2 fremragende svenske forfattere.

Handlingen udspiller sig i henholdsvis et fængsel, hos en fraskilt far og hos det svenske politi. I fængslet gælder der helt specielle regler, som primært opretholdes af Lillmasen, der står øverst i hierarkiet blandt de indsatte. Da en af de farligste fanger flygter, får politi-makkerparret Grens og Sundkvist meget travlt med at pågribe ham igen. Fangen, Lund, er pædofil og sidder inde for mord på 2 små piger og der er ingen tvivl om, at han vil gøre det igen.
Samtidig møder vi forfatteren Fredrik, der efter skilsmissen fra sin kone prøver at få hverdagen til at hænge sammen med sin lille datter Marie på 5 år. Da hun en dag forsvinder, kan man kun frygte det værste.

“Udyret” er vældig godt skrevet, men hvor ville jeg bare ønske, at handlingen ikke var så frygtelig! Pædofili og mord på små piger er ikke rart at læse om. Heldigvis formår forfatterne at skabe mange sidehistorier, som lysner lidt op i handlingen, hvilket skaber en meget medrivende og spændende krimi. Men den får alligevel kun 3 stjerner på grund af den megen ondskab.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter