0 kommentarer

Udvalgte Digte I – 1969-1974 af Dan Turéll

af d. 23. november 2004
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

419

Udgivet

2003

ISBN

87-21-02048-5

Originaltitel

Udvalgte Digte I

Udgave

1.udgave

 

William S. Burroughs Cut-up teknik, der gik ud på at klippe en tekst i stykker, og derefter lime den sammen så den gav en ny eller anden mening, var noget Turell brugte flittigt i sin tidlige produktion.
Noget andet han også brugte flittigt i denne periode var syre, hvilket han selv fortæller nogle år senere. Denne kombination giver nogle helt vilde digte og stilen er både vred, syret og i nogle tilfælde næsten totalt uforståelig, men alligevel dukker der en del perler op her og der.

Det geniale ved dette udvalg er, at det er sat sammen på en sådan måde at det tydeligt viser overgangen fra de tidlige digte, og frem til ” Manjana, den endeløse sang flimrende igennem hudens pupiller” og det endelig store gennembrud med “Karma Cowboy”. Faktisk sker det så flydende, at man som læser pludselig tager sig selv i ikke at skulle analysere digtene så tungt og dybt for at de giver mening. Man kan mere bare læne sig tilbage, og nyde værkerne der er fulde af musik, rytme og indre billeder.
Dan Turell`s voldsomme produktivitet gør, at han kommer igennem så mange områder, tanker og følelser, at det er svært at komme i tanke om et emne, han ikke på den ene eller anden måde har berørt.

“Udvalgte Digte 1” dækker de første fem år af Dan Turèlls forfatterskab, fra 1969 – 1974. Derfor kan og bør nye læsere begynde her, og bare glæde sig til de får adgang til “Udvalgte Digte 2”, der dækker resten af forfatterskabet fra 1974 og frem til 1993, hvor Onkel Danny desværre ikke længere er i blandt os.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter