0 kommentarer

Tyveri – en kærlighedshistorie af Peter Carey

af d. 13. februar 2009
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

320

Udgivet

2008

ISBN

978-87-638-0852-1

Originaltitel

Theft: A love story

Udgave

1.udgave

 

Peter Carey har med ‘Tyveri’ endnu engang skrevet en forbløffende roman. Michael ‘Butcher’ Boone er en ‘has been’ kunstmaler, der efter en skilsmisse, inklusiv diverse fornedrelser, ikke ser anden udvej end at tage på landet og pleje sin ‘vanskelige’, ikke helt ‘normale’ bror, Hugh ‘Slow’ Boone. Hugh har svært ved at klare sig selv (“Det ville have været et meget bedre liv hvis jeg ikke havde været så bange.”) og brødrenes forhold er da også kompliceret, om end kærligt. I dette miljø begynder Michael på en frisk, men det er sgu svært:

“Jeg var omgivet af en subtropisk regnskov, talløse træer og insekter som endnu ikke havde fået navne, bortset fra dem jeg gav dem – din mær, din lille lort – og som saboterede mit krævende forsøg på at skrubbe og slide lærredets overflade så den blev helt glat.”

Entré Marlene eller rettere femme fatale og historien tager fart – begyndende med tyveriet af naboens berømte Liebovitz maleri. Marlene er ekspert på Liebovitz’er, mens hendes mand, Liebovitz’ søn, har den såkaldte droit moral, dvs. han som den eneste kan autentificere Liebovitz malerier. Et blåstempel får selvfølgelig værdien til at stige, men som udgangsreplikken lyder, kan det altid være svært at vurdere: “Hvordan skal man vide hvor meget man skal betale hvis man ikke ved hvad det er værd?”

Historien om det stjålne maleri, Michael Boones kuldsejlede karriere som han desperat forsøger at revitalisere, droit moral og autenticitet er både sjov og godt skruet sammen. Den fortælles på skift af de to brødre, hvilket giver et forbavsende perspektiv på begivenhederne og personerne, som dermed fremstår mere komplekse og menneskelige.

Peter Carey bruger nogle grundlæggende spørgsmål – i dette tilfælde: hvad er kunst, hvem malede det, hvad er maleriets historie mv. – til at belyse nogle identitetsproblematikker; en fremgangsmåde som også var succesfuld i den lidt undervurderede, men meget underholdende ‘Mit liv som Falsum’ og selvfølgelig den helt fantastiske ‘Den sande historie om Kelly-banden’. Som i disse to andre romaner, har Carey formået at give stemme til personerne på en original måde. Man forstår personerne bedre, indlever sig osv. – og forbavses over hvordan en forfatter kan have så meget empati at han kan give en troværdig stemme til så vidt forskellige personer. I ‘Tyveri’ er fiktionen iblandet virkelige personer, der dog ikke får stemme. De beskrives dog, som en art ‘name dropping’ og fungerer ved at give historien en ekstra troværdig dimension.

Oversættelsen ved Niels Lyngsø er fin – nuancerne fastholdes, hvilket især må være svært ved Careys mere eller mindre originale eller ‘skøre’ påfund, såsom med Hughs fortællestemme, hvor tegnsætningen nogle gange halter (jf. ‘Kelly-banden’ hvor det virkede sublimt).

Her foreligger der endnu en grund til at læse den tidligere dobbelt belønnede Booker vinder Peter Carey.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter